onsdag den 25. maj 2016

En lang dag i verdens fineste Zoo.

Jeg havde læst, at når man var på disse kanter, var det virkelig et must,mat besøge San Diego Zoo. 
Det kan vi hermed give videre. Vi var i haven fireogenhalv time, hvilket er ret lang tid når man ikke har børn med, og derfor kan trave rundt hele tiden. Et vildt fint sted. En glæde at se et en zoo, som giver så god plads til deres dyr. Plads, natur og muligheder for udfoldelse. Kæmpe bure/anlæg til de enkelte dyr, med masser af træer, buske, palmer, grene, sten, klipper, vandfald mm, som dyrene kan kravle, hoppe, springe, bade, svømme i. Så lig man vel kan komme deres eget naturlige miljø. Man kan altid diskutere, om vilde dyr bør findes i en zoo, og om det kan være meningen, at alle vilde dyr skal være alle børns ret at se. Jeg mener faktisk NEJ. Vil vi se vilde dyr og andre kontinenters natur og seværdigheder, så mener jeg faktisk, at vi må lette måsen, og komme ud i den virkelige verden. På den måde vil der være børn, som aldrig ser en giraf råbes der så, og hvad så, råber jeg tilbage. 
Nå men uanset hvad jeg mener, så er zoo jo nok kommet for at blive. Jeg besøger meget ofte en zoo hvor jeg kommer frem i verden. Et lands måde at holde dyr på, siger faktisk også meget om deres menneskesyn. Om deres syn på verden og vores fælles gratis værdier. Mange steder, har mit hjerte grædt og jeg har flere steder brugt mit besøg på, at heale dyrene og sende dem kærlighed og gode ønsker. 
Men her var det trods min grundlæggende mening, dejligt at se glade dyr i fine omgivelser. Som besøgende var man hensat til en oplevelse af at være en del af naturen og dyrenes virkelighed og ikke kun en brik i et økonomisk cirkus, hvor det drejer sig om, hvor mange is, burgere, sodavand, bamser og skrammel man kan prakke os på. Den sidste del fyldte her meget lidt. 
Vi nød virkelig besøget og kan varmt anbefale det til alle, som lige kommer på disse kanter. 











Ingen kommentarer:

Send en kommentar