lørdag den 21. maj 2016

Har lige rundet fireogtyve timer.

Nu er det sengetid for mig, på et hotel i Los Angeles. Det er nøjagtig fireogtyve timer siden, at jeg slog øjnene op i mit hjem i Køge. 
Siden har jeg pakket de sidste ting, blevet hentet og bragt af "De Små" som vi drak kaffe med i lufthavnen før vi smuttede. Jeg har tilbragt elleveogenhalv time i luften, en time i Arlander lufthavn og en pokkers masse tid på at tjekke ud i LA lufthavn, finde udlejningsfirmaet, få fingrene i en stang smart bil. Vi er endelig fremme ved vores første stop på vores rejse rundt i en del af USA. Nu skal der soves og indhentes nogle skæve timer. 
Og så har jeg fået et kig til både Grønlands is og sne og en god bid af Canada. Man tager ikke gode billeder ud af en flyrude, men jeg måtte bare have dem. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar