mandag den 16. maj 2016

Nyt må der til.

Al træning kræver bare lidt nyt udstyr engang imellem. Enhver som træner, kender også følelsen af, hvor lækkert nyt udstyr kan føles. En lille ny ting, kan nærmest få træningen til, at glide en lille smule nemmere. Selvfølgelig har blusens farve eller strømpernes mærke ikke som sådan, den store indflydelse som regel, men der er nu alligevel en vis glæde ved lidt nyt af og til. 
Mavedans kræver også lidt udstyr. Selvfølgelig af de helt store, når vi skal optræde, men også lidt rekvisitter og et par lækre ting, som gør træningen lidt mere komfortabel er der tale om. 
Lige nu øver jeg med tamburin, og slør og senere på sommeren skal jeg igang med de lange slørvifter. Når jeg nu alligevel har været i byen, røg der også lige et par virkelig lækre træningsbukser i blødeste strik, fine benvarmere til opvarmning og et par balletsko med i købet. Jeg danser mest med bare fødder, men når der øves meget og især drej, er det ret fedt at kunne skåne den sarte hud mod vabler med et par gode sko. Et par sko, med den rigtige sål så drej på stedet stadig er muligt selv om fødderne er pakket ind. 


Jeg kommer på ingen måde, fra en skole, hvor vi kører udstyrs stilen. Her går et par gamle løse bukser eller leggins fint sammen med en forvansket t-shirts eller top. Men ok, lidt nyt har altså lige som alle andre steder, en vis glædesfactor. 
I juli skal jeg på dansehøjskole og lige der, er der god brug for et par sko og lidt varmt til stive og kolde morgenben og især ankler.
Tamburinen kan du se i aktion, hvis du lægger vejen omkring Bryggen d 27.8 kl 15.30-16.30 hvor vores danseskole optræder i det stor dansetelt. Om alt går vel, optræder jeg med hele tre numre. 
Arrangementet er det årlige KULTURHAVN, som holdes hele den weekend. Altid et besøg værd for hele familien. Store som små og uanset køn. Der er masser at spise og drikke, mulighed for gratis sejlture og et væld af fine ting at se på. Der er dygtige mennesker som optræder i alle mulige former for dans og anden bevægelse og det hele er gratis. Jeg har endnu ikke hørt om nogen som har kedet sig til de arrangementer. Er solen med os, er der også rig mulighed for både hav og solbadning. 
Håber da vi ses. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar