Så så man lige en stor flok indianere.

Altså inde i mit hoved. Vi har kørt i bil i otte timer i fireogtredive grader. Jeg har set virkelig mange trucks, altså den rigtige slags. Den slags som små drenges hede drømme er lavet af og den slags, som granvoksne mænd vil give det halve kongerige for, at få lov at køre, bare fem minutter. 

Og jeg har set klipper og bjerge og ørken og meget vekslende vegetation og så har jeg set de der fremspring af store sten, hvor det bare ville være så passende, hvis Store Listende Ørn pludselig holdt parkeret på sin hest, med sit følge af stolte krigere. Jeg kunne næste høre fjerene på hans hoved hvisle i vinden. Ovre på den anden side af vejen fik jeg lige et kort glimt af John Wayne, som holdt hesten an mens han fik ild på sin friskrullede smøg. Men virkeligheden var såmænd, at det eneste bevægelige vi mødte langs vejen var de få køer som var på græs. Her ovre er der, til min store glæde, ikke tale om dyr med for lidt plads. Her har hver ko nemt en kilometer til sin egen rådighed. 

Efter en meget lang og varm køretur, er vi landet på et motel ude i  nowhere. Ingen dikkedarer her. Rent og nydeligt, pyntet med indianergear på væggene. 

I morgen skal Grand Canyon indtages og det forventer jeg mig faktisk en del af.