Det kører sgu for os.

I bogstaveligste forstand. I dag har vi kørt omkring ti timer. Slet ikke noget min krop holder særlig meget af. Men altså, det er svært ikke at være begejstret, når man kører gennem så pæne landskaber som vi har gjort i dag. Vi har kørt langs kysten fra San Francisco til Los Angeles, og vi er ret sikre på, at vi så to hvaler, måske tre, men to er vi sikre på.

Vi så søelefanter i kæmpe flokke, ligge og vride sig på stranden. Vi har set vinmarker og imponerende vinslotte, appelsinplantager og appelsinmarker, hvor man af eller anden grund, havde hevet alle træer op og lagt dem på marken, højst sandsynligt skulle de brændes af. 

Vi har set marker hvor der blev boret olie op og ledte det væk i store tør. Vildt! Olieboring lige for næsen af mig. 

Og jeg opnåede at blive noget uvenner med en trucker, som først gav mig lov yil, at fotografere hans fede truck, men så ville se billederne og det kunne han så ikke fra den vinkel jeg stod i og han sad i bilen. Han ville så lige have, at jeg skulle give ham min IPad, så han kunne se billederne, men nix putte, den stikker jeg jo nok ikke lige ind i bilen til en vildt fremmed. Han kunne jo også være kommet ud af potensforlængeren, men sådan så han ikke lige på det. Jeg fik lidt trusler med på rejsen. Fuck ham, bilen var i det offentlige rum og må vel derfor fotograferes af enhver. Håber han hygger sig. 

Og vi kørte gennem landskab med bakker så bløde at de lignede fløjl. 

Og det må vel være sådan et syn her, som har affødt udtrykket "Vi ses på bjerget når skyggerne bliver lange". 

En lang dag i bil. En lang dag på farten. Nu er vi tilbage på vores første hotel i LA. Dog denne gang i kæmpe værelse med to dobbeltsænge, to klædeskabe som man faktisk kan gå ind i, tilstødende stue og altan. Hvorfor fik vi ikke lige den sidst, hvor vi boede her tre nætter. Nu har vi kun en kort nat. 

I morgen skal bilen afleveres og skiftes ud med et fly. Hvor blev den ferie lige af? Det gik ellers lige vældig fint med, at være turister.