Jetlag, energi og en vild have.

Jetlag har hærget min krop og sind de sidste dage. En lang dags rejse, næsten ingen søvn i flyet hjem, en skøn eftermiddag og aften, som bare stadig ikke viste tendens til træthed og en nat med kun tre timers søvn, før nervesystemet Sympaticus var oppe at køre igen. 

I går faldt jeg heldigvis i søvn i nogenlunde god tid, jeg skulle jo op i morges og være på mærkerne. 

Torsdag og fredag er skoledage. Sidste skoledage før eksamen. Slut for denne uddannelse. Så har jeg simpelthen papir på det, som jeg høj grad, har lavet ret længe, men nu med flere kompetencer. 

Ingen af os på holdet fatter, at det allerede er slut. Et halvt år er gået alt for hurtigt. Jeg har gået på verdens bedste hold. Super dedikerede, nysgerrige, sjove, vidende, åbne kvinder. Der har været SÅ meget snak, grin, gråd og knus. Vi har heppet på hinanden, delt dybeste ting og grinet voldsomt meget. Vi har vist været en udfordring at have vores hold, for der er drøn på og det er mennesker som alle har meget på hjertet. Vi har mange planer for fremtidige planer. Håber det vil lykkes os, at holde fast i vores gruppe. 

Hjemme igen efter en skøn ferie. Hjemme til skolen. Til katten og til en have, som bugner af smukke historiske roser i fuld flor. Men også hjemme til en have, som er eksploderet i ukrudt. 

Det sidste prøver jeg lige at se bort fra. Grønt er vel grønt og her er lige nu meget grønt. Tiden mangler lige nu, til store haveprojekter. Det kommer, jeg ved det. Lige nu må haven se ud som den gør. Og roserne, ja dem elsker jeg bare. Og især, at de er så rigelige, at der frit kan plukkes løs.