Endelig blev der lejlighed til, at store travle Izabel på 15 år, lige kunne overnatte hos farmor. Det var nemlig praktisk, at hun kørte med mig til Ribe i går, overnattede hos mig og kunne gå på arbejde. Klokken otte skulle hun sidde ved kassen hos Føtex her i Ribe. Samme pige, som i alle sine ferier hos os, som det første ved ankomsten, pakkede hele sin købmandsbutik ud. Butikken har fulgt Izabel i rigtig mange år. Den fyldte vores stue når Izabel var på ferie og vi har godt nok købt ind mange gange hos hende. Vi har lavet papirpenge og suppleret med mønter fra hele verden. Kasseapparatet har kørt fra morgenstunden. Ofte er jeg vågnet ved at det allerede bippede. Nu sidder hun så ved kassen i Føtex. Hun har også en dag om ugen arbejde på en gård. Ikke bare som om, men rigtig arbejde med løn og hårdt arbejde når køerne skal ind og malkes feks. Ridningen, skolen og kæresten bliver også passet, så farmor stjæler og nyder de minutter der drysser på min vej.
Når man så er kommet tidlig op og er igang fra morgenstunden, jamen så er det vel bare om, at få sendt Lille Darling afsted. Min eksamensopgave gav jeg fuld fokus i går. Nu blev den lige læst igennem igen og sendt ud på rejsen. Ikke til en hård dommer, men til en underviser og en sensor, som vil tage imod med åbne hjerter og sind. Mennesker som kun vil mig og de andre elever bores bedste. På torsdag skal jeg ind og tale om opgaven, om mine videre planer og tanker. Og tænk engang, jeg glæder mig. Mig, som ikke har det bedste at sige om skolelivet. Jeg er pludselig kommet til,mat elske min skole, mine venner og mine underviser. Mennesker for hvem, det rette læringsmiljø er det aller vigtigste fundament for indlæring og ikke mindst kreativitet og intuition. Her ønsker man, at eleverne skal blomstre og ikke fyldes med skræk og dom. Ja, jeg er meget begejstret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar