Ganske uhørt, men jeg giver op.

Jeg har kun en enkelt gang i mit liv opgivet en bog. En af dem som var virkelig oppe i tiden, men jeg forstod aldrig. Læste over halvdelen. Forstod stadig intet og tillod mig at give op.

Den helt vildt opreklamerede Sæt en vagtpost ud af Harper Lee, er jo nærmest en bog, som man SKAL læse har jeg forstået. Den e på 295 sider. Jeg har læst mer end 200 af dem. Hvis jeg læser mere, dør jeg af kedsomhed. Nu orker jeg ikke mere. Måske er den spændende hvis man i forvejen ikke er særlig oplyst. Har levet det meste af sit liv hengemt i en papkasse, eller er en meget meget ung og romantisk pige, som samtidig med romantikken lige får et skud historie og lidt racepolitik med i købet. Mig hør den bog bare intet godt for. Den er så uendelig ligegyldig for mig, at jeg seriøst sover efter fem linier. Den fangede aldrig. Nu giver jeg op. Nu vil jeg læse noget som kan fange mig, røre mig, engagere mig, oplyse mig, rive mig med og berøre mig. Det kunne denne her altså ikke. Den skulle være en gammel vigtig klassiker. En bog man skulle læse. Jeg aner ikke hvorfor.