Nogen prøver at smadre min krop.

Ja, præcis sådan føles det her på anden dagen med fuldt danseprogram på træningslejr. 

Jeg er på mavedans træningslejr på Vestsjællands efterskole. En rigtig efterskole, som ligner en fængselscelle når der ikke er elever, som giver personligt præg på værelserne. 

Men tænk, jeg nyder det. Helt enkelt og uden dikkedarer. 

Jeg står op kl 6 og så er der ellers fuld skrue på programmet til ca kl 21. Her får man fuld valuta for pengene. En masse teknik og fede nye koreografier. I år er temaet Fanveils, som er lange stykker stof monteret på en vifte. Det ser vildt godt ud, når sådan nogle flotte farvede silkestykker bølger gennem luften, når man altså kan få dem til noget som helst. Som alt der er svært, ser det nemt og ubesværet ud at danse med dem. Jeg siger det bare. Det er det ikke. På fredag skal vi optræde med dem. Aner ikke hvordan jeg skal nå dertil, men det bekymrer jeg mig ærlig talt ikke så meget om. Jeg lærer, knokler, sveder, bliver øm, får hård hud og skrammer, men jeg elsker det. Jeg lever i træningstøj, hører skøn musik, lærer en masse, møder nye søde mennesker med samme passion og så får vi altså seriøst god og lækker mad her. Og vi går rigelig af det. Om aftenen er jeg træt og øm og godt brugt og har let ved at finde min seng og falder hurtigt i søvn. 

Jeg elsker jo min egen faste underviser. Hende som kender mig godt, kender mine svagheder og styrker. Hende som ved hvordan jeg skal motiveres og hvordan man lige får mig en tak højere op. 

Men her er der mange og rigtig gode undervisere. Ildsjæle som brænder for dansen. De er tilgængelige og lige ved hånden og de giver alt hvad de har med rund hånd. 

Ankom lørdag eftermiddag og kører hjem igen lørdag. En hel lang uge med dans, dans og dans. Slet ikke svært at være begejstret. 

Men jeg er også rundt på gulvet. Kan ikke holde styr på skemaet for dagen, hvad jeg lærte i sidste time og ind i mellem, kan jeg ikke engang huske hvordan man lige flytter det ene ben foran det andet. Men selv det er lige som det skal være. Man skal blive rundt på gulvet på sådan et ophold. Man er på og både krop og hoved er på overarbejde hele dagen. Man er ude af sin komfortzone, alt er uvant og privatliv er der ikke meget af. Men jeg tror klart det er sundt, at vende sig selv og sine vaner lidt på hovedet en gang imellem. Jeg lader mig føre og glider glad og gerne med. 

Og se så lige dagens Englekort. Det her kan umuligt gå galt.