søndag den 28. august 2016

Kulturhavn.

Så løb der lige en uge med virkelig meget dans. Der er blevet øvet flittigt, prøvet og tilrettet kostumer osv. I går var dagen kommet. En hel times optræden ved KULTURHAVN på Bryggen. I fuld sol. Med flere hundrede publikummer. Et publikum som glade lod sig rive med. De car i hopla. De klappede og kom med pift og tilråb. De filmede og tog billeder og til sidst lod de sig lokke med på scenen til fri glad dans. 
Jeg havde fået vilde nerver over min solodans. Af en eller anden grund. Jeg kan dansen virkelig godt. Holder meget af den og ved, at publikum som regel bliv glade af den. Men pludselig kom frygten for den sorte skærm. Hvor den kom fra aner  jeg ikke, men den kom og den var ikke rar. Jeg valgte at trodse den og dansede med liv og sjæl og mødte ingen skærm. Vi havde et brag af en time i det store telt, hvor publikum sidder og står rundt om på stier, plæner og bænke. Vi havde en fest og det håber jeg også at alle andre havde. KULTURHAVN er et fantastisk arrangement som mange heldigvis støtter op om. 

Gipsy dans.



En fed trommesolo.


Og selvfølgelig var Olga også mødt op. Nu med eget kostume. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar