onsdag den 7. september 2016

Boganmeldelse. Folkets skønhed.

Min første bog af Merete Pryds Helle. Nok ikke den sidste. Hun skriver så man bliver revet med og fastholdt i en grad, så det er svært at løsrive sig før sidste side. 
Et stykke danmarkshistorie. Et stykke realistisk kvindelitteratur. Et billede af livet på landet i 1930'erne som det sagtens kunne være og var mange steder. Glem alt om det romantiske liv på landet. Her er tale om hårdt slid for både børn og voksne. Men vi taler også om misbrug i alle dets afarter. Om seksuelle overgreb som daglig forseelse. Om incest. Om familier med masser af børn, ikke avlet i kærlighed, men som resultat af de overgreb som også var en del af mange ægteskaber dengang. 
Socialrealisme når den er bedst og allermest sand men også rå. Her e der ikke lagt fingre imellem. Jeg genkender meget af det som beskrives fra egen barndom, eller de historier jeg har hørt fra dem som var ældre end mig. 
Jeg kan så varmt anbefale denne bog. Den vil passe så perfekt til efterårsaftener med benene oppe og et varmt tæppe om benene. Tror næppe nogen vil fortryde, at de tog hul på denne bog. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar