Oven på en god ferie trænger jeg da til ferie.

Jeg har jo nydt sommeren. Dejlige rejser. Fede ture. Korte som lange. Jeg har været både her og der og nydt det hele. Vejret har ikke forhindret mig i noget. 

I næste måned går turen til Warzawa og jeg glæder mig. 

Snart kommer de hyggeligste måneder på året. Der hvor jeg skal vær kreativ og skabende. Der hvor jeg gider være hjemme og tænde et stearinlys, pynte til jul og selv lave fine gaver. Der skal jeg også ud. Ud og købe gaver og dimser og pynt. Men SÅ bliver der stille. Et nyt år med en nytårsaften og så ellers ikke en lyd før vi igen ser solen titte frem til foråret. Sådan virker mit indre ur altså bare ikke. Jeg skal se og mærke noget sol og varme. Jeg skal ud og spjætte med bare tæer, drikke en drink og opleve noget andet kultur end min egen. 

Kort sagt, så skal jeg igen til Marokko. Jeg skal igen til Marrakech. Og jeg skal det til februar. Rejsen er både købt og betalt, for jeg bilder mig ind, at trods advarsler, så lever jeg omtrent livet lige så farligt, når jeg hver torsdag entrerer Nørreport station. Vil nogen bombe, så gør de det altså og jeg kan på ingen måde regne ud hvor og hvornår de igen gør det. Jeg kan heller ikke regne ud hvorfor, men det er ret sikkert at de gør det. Det skal bare ikke holde mig væk fra at opleve, at rejse og at leve. Det er nemlig noget som giver mig ekstra livskvalitet og det gør det altså ikke, at sidde hjemme i februar og være bange. Men gu er jeg da bange, men ikke mere end jeg har været i mange år og ikke mere end jeg er i metroen i København. Der er jeg ikke særlig bange og det er jeg altså heller ikke for at tage til Marrakech. 

Det bliver så tredie gang til lige den by. Fantasiløst? Tjaaaa måske, men dels er byen stor, dels er den i konstant bevægelse, dels er der solgaranti og der er mad som jeg kan spise mig glad og mæt i uden besvær. Der laver de nemlig som en selvfølge mad som også passer til vegetaren og skalddyrsallergikeren. Det hele uden større dikkedarer eller særlige forespørgsler. 

Denne gang ved vi præcis hvad vi vil og ikke vil. Vi gider ikke guidede ture, vi gider ikke kravle i bjerge. Vi gider gå en masse, vi gider en masse sol, bade, slappe max af, læse bøger, snakke med hinanden, få noget lækker massage, handle og vandle, prutte og tinge om priser. Og så vil vi igen ud og spise og se en masse dans en hel lang aften, under stjernerne i store beduintelte ude i ørkenen. Det prøvede vi en gang for år tilbage. Det var fedt. Det skal vi da igen. Men ellers skal vi ganske enkelt bare holde ferie. Jubiiiijæææææ. Igen noget lækkert at se frem til.