tirsdag den 4. oktober 2016

Jeg er en smule ophængt❤️

Nu har min yogalærer fundet på nye løjer. Wall yoga. Hun er muligvis den første af slagsen i Danmark. Det starter officielt første november, men i morges fik vi lov at prøve. Totalt sejt.


Reb og nogen gange en sele, giver basis for virkelig dybe stræk. Stræk hvor man kommer bare lige lidt længere ud hver gang. Her er der mulighed for meget mere fleksibilitet i kroppen. Det skal da klart have en chance. Tænk hvis jeg kan få blødt de stive hofteled op. Tænk hvis min nakke pludselig tør slippe lidt af den holdthed, som har siddet i over tyve år på grund af et kronisk piskesmæld. Jeg håber på små mirakler. Der er vel alt at vinde. Vores prøvetime i dag var virkelig sjov. Klart tilliden bliver udfordret og de helt nye muligheder skal lande stille og roligt. Men vi nåede da en del udfordringer. Bla hængte vi i rebene om hofterne med hovedet nedad. Det kræver tillid til væggens bæredygtighed og rebenes styrke. Sådan noget skal hjernen og kroppen lige føle sig trygge ved, så kommer teknikken nok stille og roligt. Jeg er helt klar på wall yoga holdet i november. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar