Der blev danset om det pyntede træ og sluttet af med NU DET JUL IGEN, hvor vi sædvanen tro drønede først om træet, så en runde i hele huset og der efter rundt på tre fire villaveje. I år spillede Deb Lille og jeg på cymbaler og manden på tambourin. Den afslutning bliver lige en tand vildere år for år. Svigermor var med på løjerne og optrådte selv med et par gamle konfirmations sange fra hendes ungdom. Ret sejt at kunne huske dem.
Da gæsterne havde forladt den synkende skude, ryddede jeg pænt op, så jeg kunn stå op til et minimum af fysisk aktivitet i dag.
Den femogtyvende er for mig en absolut fridag. Ingen skal forvente noget af mig. Bevæger jeg mig er det kun for at strikke, vende et blad i en bog eller skifte til en ny serie på Netflix.
Og dog. Dagen bliver også brugt til at nyde de fine gaver, ringe eller skrive og takke for samme.
En enkelt gave, en bog jeg allerede har læst, skal byttes, ellers kunne jeg sjældent finde på at bytte en gave. Nogen har tænkt over hvad de ville give mig. Der er en dybere mening med mine gaver, intet er givet med den ene arm på ryggen. Derfor bliver alle gaver taget ind i den ånd som de er givet og får en plads i mit liv.
Dagen rundes af med rester fra det overdådige julebord. Det samme hvert år på denne dato. Ikke noget nyt lige her tak. Jeg elsker min helt stille dag. Den mest stille på hele året.
I morgen er også en stille dag, men den kombineres med bevægelse. Derefter er julen slut for mit vedkommende. Jeg elsker julen. Nyder løjerne gennem en skøn december. Men seksogtyve dage er fint og nok for mig. Lad mig så få lidt hverdag inden den smukke nytårs aften.
Håber i alle har nydt en dejlig juleaften. Med det indhold i holder af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar