fredag den 13. januar 2017

Hjemme Spa.

Vores badeværelse var super fedt da vi flyttede ind for fjorten år siden. Ret lækker. Netop totalt istandsat med stjerne himmel og spabad. Det spabad blev vi dog trætte af. Noget i rørføringen gjorde, at vi brugte mere tid på at rense rør end på at gå i bad. Ret ulækkert kan sådan et spa faktisk være. Tro mig og ønsk ikke at jeg går i detaljer. Ud med det. Endelig har vi fundet tiden til, at indrette på ny. At lave det tomme hjørne hyggeligt igen. Alt er malet hvidt men dog en lille stump væg er blevet okseblod/vinrød og nu er hjørnet indrettet til fodspabar. Ret lækkert faktisk. Virkelig brugbart. Nok mest for mig, men sådan nogle dansefødder trænger virkelig ofte til en kærlig hånd. Her kan jeg sidde med dæmpet lys/levende lys, epsomsalt i varmt fodbad, mens jeg lytter til stille musik og mediterer. 




Netop nu er fødderne nusset og masseret i fed fodcreme. De har været på hårdt arbejde den sidste tid. Jeg har trænet seriøst før morgendagens fejring af vores danseskolens jubilæum. Femogtyveår har Suzzane Potempa haft sin danseskole, hvor hun foruden at undervise i mavedans også gør et kæmpe socialt arbejde for særligt udsatte indvandre kvinders integration. I langt sejt træk som Suzzane konstant knokler for. At hjertet er på rette sted er man aldrig i tvivl om. I morgen skal hende og hendes skole fejres. Reception med masser af dans og festlighed. Kostumerne er prøvet og lagt frem og som sagt er fødderne velsmurte. 
Fredag den trettende og kuglerund fuldmåne. Den slags afskrækker ikke mig. Selv om hun stjæler min søvn, elsker jeg moder Luna, når hun stor og mægtig udfolder sin feminine kraft over os. Hun kaster energi og power ned til os og ønsker at hive os mod og styrke. Den optimale tid for en kraftig og dyb feminin power meditation hvor du er til den slags. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar