søndag den 29. januar 2017

Karmaklubben/Damhuskroen.

Så lykkedes det endelig for mig at komme til fest på Damhuskroen. Sjovt nok vil jeg varmt anbefale det. Aner ikke hvordan Damhuskroen øvrige arrangementer fungerer, men når det som i går er Karmaklubben som er vært, så fungerer det super godt. Jeg har før besøgt Karmaklubben. I går var vi en lille gruppe på foruden mig selv, min danseveninde, Den Lille Svigermodel og to af hendes ultra unge veninder. 
Vi mødtes til spisning på Dalle Valle i Fiolstræde hvor der er rigtig gode priser lørdag aften og fulgtes i bus ud til Damhuskroen. 
Karmaklubbens koncept er dans inden midnat og glad dans for alle i trygge rammer. Kl 20-24. Kom nemt alene, der er værter som vil tage dig under deres vinger. Musikken er lutter danseglade hits. 
Efter kl 24 skiftes DJ til Damhuskroens egen og mange gæster fra Karmaklubben går hjem. Vi blev et par timer og dansede lystigt videre. 
Et glad aften. En danseglad aften. Vi kom hverken for at score, danse med andre eller lade os berøre af andres syn på en glad aften. Vi kom for vores egen skyld. For at lave en sjov aften sammen og for at danse, med hinanden, alene eller hvem der ellers var på gulvet. 
Totalt god stil og fantastisk godt koncept lavet af Lone/Powerprinsessen. 
Lutter glade mennesker. Dog efter kl 24 var der lige nogle gutter som trængte lidt lidt opdragelse om hvordan man gebærder sig over for fremmede kvinder/kvinder generelt/danske kvinder. Den opdragelse gav vi lige på stedet og helt gratis. Vi henholder os til retten til egen krop, egen dans og egen sjov. Deltag gerne hvis du gider at have respekt for andre. Ellers så bare bliv i din egen gruppe og pas dig selv. 
Samtidig var Karmaklubben en fantastisk ramme for et arrangement for en gruppe som vores med meget forskellige aldre og hvor vi ikke alle kendte hinanden i forvejen. 
Kan varmt anbefales hvis du har dans i benene og lyst til sjov. 
De nye fede dansesko var med, men blev glemt i farten, så de hvilede sig i garderoben. De må på næste gang. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar