Jeg er gået i frø.

I hvert tilfælde i mine drømme og tanker. Stærkt inspireret af Karen Klarbæks begejstring for FRØBUTIKKEN, har jeg lagt en bestilling på frø. Alle frø er kommende sommerblomster i strålende klare farver. I stedet for, at male stakittet hele vejen langs haven, plastrer jeg det til med sommerblomster, så det nærmest ligner en eng fra en Lindgren bog, dog uden børnene fra Bulderby. Men haven/engen tiltrækker nu altid børn, især små piger, som ofte plukker en buket på vejen hjem fra skole. De kigger sig stjålent omkring og tror at de stjæler, men virkeligheden er, at de fleste sommerblomster bare blomstrer endnu mere jo mere der plukkes, og hvis jeg havde ejerfornemmelser over mine blomster, burde jeg jo nok holde dem på min egen side af hegnet. Det eneste jeg IKKE tollererer, er hundelort og mænd som pisser i mit bed og ja selvfølgelig tror i det er løgn, men det er det desværre ikke, mere end en gang, har jeg taget mænd i pisseri og så går det ikke stille af. Utrolig mærkelig situation, at stå ansigt til ansigt med en pissende (og ofte fuld) mandsperson og diskutere hans ret til at pisse over mit lille hegn og ind i min have. Samme have, hvor jeg ligger og hiver ukrudt op med mine bare hænder. Hvad sker der lige for den type mænd???? En gang gik bølgerne endda så højt og tæt på korporligheder, at min søn måtte bede den formastelige stakitpisser om STRAKS at forlade territoriet, eller også ville den ene part i ringen blive skiftet ud med en mere muskuløs yngre fyr, frem for en spinkel moden kvinde. Det hjalp!