Ok der findes værre sygdomme og ulykker end influenza. Men for den som er i det er det en gyselig omgang. Pludselig stod det mig klart, at det er ret længe siden at jeg sådan rigtig har været syg. Og tusind tak for det. Men det har jeg så været nu. Mine bedste tanker og ønsker til alle jer andre som også ligger, for det siges at vi er mange.
En ting er sygdommen som raser, feberen som tager dig på lange rejser mange gange i døgnet, men en anden ting er samvittigheden. Uhhhh den har jeg svært ved at slippe.
Jeg er selvstændig. Elsker mit job. Elsker mine klienter og danse elever. Brænder for det jeg kan og mine mål. Så at tage en beslutning om i den samme uge, at skulle aflyse adskillige klienter, en Baby Workshop og to hold danse elever den var svær.
Jeg hader at skuffe andre mennesker. Ikke bare sådan at skuffe lidt i hverdagen som vi alle jo kommer til, men at skuffe mennesker som virkelig har glædet sig yil min hjælp til deres plagede baby eller den forbandede hovedpine eller hvad man nu døjer med. Eller at skuffe danseglade kvinder, som har glædet sig til at lære nyt, at nyde deres frirum, at stresse af og give sig hen, at få rørt sig med dans og alt det man nu har af forventninger. Alt det lægger jeg ned når jeg lægger mig selv ned.
Mine egne dansetimer og yoga måtte også aflyses. Der hvor jeg slipper luft ud af ventilen, lader op, lærer nyt, er i centrum.
Ok, alle klarer sig selvfølgelig fint uden mig i en uge. Vigtigere tror jeg ikke at jeg er. Det er bare min ild som brænder for både andre og egne sager, som er svær at stille i bero en hel lang uge.
Men også den øvelse er jo vigtig og lærerig. Influenza giver også en mulighed for bare at slippe alt og stresse af i de dybeste lag. Bla feberen sørger helt automatisk for at det sker, mens immunsystemet faktisk styrkes af en omgang indre krig mellem blodlegmerne.
Efter en influenza af denne kaliber kommer nok et par dages healing, hvor blusset er lavt, men man dog kan være i oprejst stilling, tænke tanker og deltage lidt i det sociale liv.
Jeg havde store forventninger til dagen i dag. At det skulle være dagen, hvor jeg glad og frisk sprang ud af sengen og påbegyndte livet igen. Det blev det så ikke. Men måske vil jeg satse højt og prøve at bevæge mig lidt rundt i huset og se om benene kan bære efterhånden.
Finder jeg på vejen rundt et mirakel, skal jeg i morgen til fest med en ordentlig flok mavedansere og oven i købet selv optræde. Dukker miraklet ikke op, må jeg tilbage til sengen. Jeg har dog altid troet på mirakler, så hvorfor stoppe nu?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar