tirsdag den 20. april 2010

Fra ide`til handling

Så kom der lige endnu et billede ud af flere timers forsøg.
Her ser vi så Karen Klarbæk, hende som sammen med Wenche og Tante Grøn, stod bag ide`og handling til dette blogtræf.
Jeg er selv så småt ved, at stable et træf på benene for Lunas Univers, som også er fyldt med skønne kvinder, som hver for sig og sammen, sprudler af liv, energi, glæde og gejst. 26.6 er foreløbig det eneste helt faste i det program. Resten ligger inde i mit hoved og på en masse små sedler rundt omkring mig. Det skal nok blive en skøn dag, det er jeg ikke i tvivl om, og slet ikke efter at have til blogtræf. Energien derfra, tog jeg med mig og vil kaste over dagen d 26.6, lige som andet tryllestøv. Jeg tog noget ånd med i et forseglet glas og den vil jeg først lukke ud d 26.6, sådan hårdt og brutalt, lige ud i hovedet på dem som kommer, så kan de lære det, lære hvad god ånd og fed energi er for noget. for en gammel feminist med en rød mor bankende i hjertet og flere gange vinterbørn i gemmerne, maos lyst i tankerne og en masse lilla stof på samvittigheden, er det vidunderligt at opleve at kvinder stadig kan, tør og vil det gode selvskab.
Alt dette skriveri, billeder på blog og i hjertet og god energi har givet mig en ide`til et indlæg som meget snart kommer her. Ved kun lidt om indholdet, for det har jeg i hjertet, men aner ikke hvordan det vil ende og hvor vidt det vil føre mig. Håber bare det vil gå godt og blive modtaget i samme ånd som det bliver skrevet.
Men først venter en køretur gennem et regnvådt Danmark.

1 kommentar: