fredag den 23. juni 2017

Vil jeg brænde mig selv og mine kolleger af?

Sct Hans aften er ikke lige min aften. Jeg nægter at deltage i festen med bålet og den imaginære heks. Heksen som symboliserer de kvinder, som tidligere blev levende brændt på bålet. Datidens alternative behandlere, kvinder som klarede sig selv uden en mand, kvinder som indirekte såede tvivl om den lærde mandlige læges autoritet og enorme viden og kunnen. Den type kvinder kunne mand ikke lide. De kvinder gav man hekse status og brændte dem på bålet som farlige. 
Den tradition gider jeg ikke indirekte være med til at fejre i dag. Mig ser du ikke ved bålet mere. Hvad svarer folk egentlig i dag, når deres børn spørger hvorfor vi fejrer Sct Hans? Sandheden? At heksen var lig den dame som vi i dag opsøger når du har ondt i maven? Jeg tvivler på det. 
For mig er Sct Hans højest en grund til at fejre lyset. At vi lige pt r nået til årets længste dage med lys og så fejrer jeg, at kvinder er nået så langt, at vi ikke længere kan miste livet blot fordi vi klarer os selv. Fordi vi tror på os selv. Fordi vi er stolte af vores erhverv og lever af det. Skal bålet overhovedet eksistere for mig, skal det symbolisere de kvinder som tør shine og stå stolte i deres eget lys. Alle de kvinder som tør lade deres indre ild brænde både for dem selv og deres sag. Heldigvis er mit liv fyldt med så mange af den slags kvinder. Kvinder som lever af det som man før blev brændt på bålet for. Kvinder som tør være mødre på deres egen præmis. Kvinder som tør definere deres egen rolle og stå ved den. Kvinder som brænder for deres egen sag. Kvinder som tør gå forrest i de sager de brænder og kæmper for. Stærke frie kvinder. Ikke noget med Hekseri, skyld og skam og diagnoser eller sætten i bås. Dem lader jeg mit eget bål brænde for. Dog uden en sang om hekse. 

Selv fejrede jeg aftenen med manden og en lækker mættende salat. 

Bagefter gik vi i biografen og så filmen om Jørgen Gamle Hansen. Endnu et menneske som kæmpede for sig selv. Kæmpede mod barndommens dæmoner og angst. En film som viste et sårbart menneskes kamp ikke kun i bokseringen, men også kampen for bare at være ham og for at sørge for sin familie. En hård og nådesløs kamp. En fin og tankevækkende film. På denne måde blev Sct Hans min egen private kampdag. Kampen for retten til at være sig selv. Mand som kvinde. Kønnet er jo underordnet. Kampen er den samme. 
En tanke til alle jer som kæmper, for jer selv eller andre. For verden, for livet, for freden og alt det der imellem som der er at kæmpe for. 

De små oaser i hverdagen.

Her i hjemmet er vi begge selvstændige. Det betyder at vi arbejder ret meget og på meget forskellige tider. Vi arbejder når arbejdet er der. Det giver også plads til at planlægge fridage på hverdage, eller bare så oaser midt i en dag. Sådan en oase fandt vi i går, hvor vi begge kunne holde fri fra frokost og resten af dagen. 
Det blev til en hyggelig tur til København. Der var varslet regn, men vi så ikke en dråbe før en kort byge da vi ramte Køge station på vej hjem. Så vi nød København, hinandens selskab og det gode vejr. En fridag hvor vi fandt nyt tøj, primært til manden og lidt til mig. Og ellers osede vi bare, gik en masse, fik snakket i fred og ro, nød dejlige pauser midt i solen, drak kaffe på Absalon, den gamle kirke på Vesterbro, som nu er omdannet til ultra socialt samlingssted med café, fællesspisning og en masse aktiviteter. Noget for enhver vil jeg mene. 
Jeg fik købt nye øreringe hos Platunia, da den ene af dem jeg fik i julegave her fra, fløj væk på første tur. Nu har jeg tre ens øreringe, så der er altid en i reserve. Ægte blomster kapslet ind i plast. Fint og enkelt. En Citronverbena kom med hjem fra samme sted. 
Håber også du kan finde hverdagens små oaser. Kan komme ud og nyde den danske sommer. Solen og de lange lyse aftener. Den danske natur lige nu, hvor den er allermest frodig, grøn og saftig. De fleste kan finde de små huller som findes, selv i den travlestes hverdag. Et spørgsmål om at se de små huller, for jeg ved de findes. Masser af hverdagens gøremål kan nemlig nemt henlægges til udendørs hvis vi ser muligheden og orker det. Jeg håber du orker, for der er meget at vinde. Jeg lover det. 

En masse lys vælder ind af de store vinduer på Absalon. Det giver ikke de bedste billeder. Men helt ærligt er det vel et luxusproblem som må henlægges under PYT.






onsdag den 21. juni 2017

Fordelen ved årskort.

Sådan lige når man står ved betalingslugen, er det jo noget af en udskrivning at vælge et årskort. Og man skal da også overveje om man nu lige får det brugt. Men for os har det klart været en god forretning at købe årskort til både Tivoli og Zoo. 
Før hvor vi skulle slippe mange penge for enkelte billetter og en Tivoli eller Zoo tur var en stor udflugt, som ikke skete mange gange om året, der var vi meget fokuserede på at komme hele haven rundt og at se det hele. Man skulle ligesom have noget for pengene. Med årskort til begge haver besøger vi stederne på helt nye måder. Måske vælge jeg lige at gå en tur gennem Tivoli når jeg alligevel går i området. Bare ind af den ene dør og ud af den anden. Man kan også vælge at tage kaffen i Tivoli frem for alle andre caféer nu hvor indgangen er "gratis". Fredagsrock hvor vi nyder gratis koncerter og får musikoplevelser, som man ikke altid ville vælge hvis man skulle have pungen op hver gang. Tivoli er pludselig også en mulighed for bare at være en sjov legeplads, som vi hurtigt forlader fordi barnet ikke har ressourcer til den helt store tur. 
Zoo bliver også pludselig stedet, hvor vi lige smutter forbi og ser om der er noget nyt, eller bare for at besøge minizoo og kombinere dyr og leg, eller vi som voksne bare kan gå en tur i dejlige omgivelser. Helt sikkert ikke noget jeg ville gøre, hvis jeg skulle betale en dyr indgangsbillet hverv gang. 
I går var vi på tur med Olga. Hende har vi været i zoo med mange gange,lige fra hun lå i barnevogn til nu hvor hun lige om lidt fylder seks år. Olga kender reglerne så vi behøver ikke tid på tiggeri og ærgrelse over ikke at få det ene eller det andet som de andre har. Hun har også været i zoo så mange gange med os, at hun ved at noget skal vi altså lige se og resten kan sagtens være leg i minizoo. Sådan en tur bliver en fin kombi af at vær sammen og at besøge dyrene i zoo. Vi får snakket og leget, mens vi lærer om dyrene og ser noget nyt hver gang. Ret genialt. 
Min eneste kritik af zoo handler om deres madpolitik. Dyr og underlødig. Her kan zoo helt klart stramme op. Hvorfor ikke putte nogle holdninger ind i maden? Hvorfor ikke putte lidt oplysning ind i maden? Hvorfor ikke slå mere på økologi og bæredygtighed? Vi bevæger os rundt et sted, hvor alverdens dyr bor, mange dyr som netop er truede dyrearter, dyr som kommer fra den regnskov som vi skal passe meget bedre på? Hvorfor ikke meget mere grønt istedet for kød? Hvorfor så meget plastik og dårlig legetøj i shoppen? For mig ville det være fedt hvis zoo viste mere politisk hjerte i deres valg. Flere synlige holdninger som udtrykkes i både mad og udvalg i butikken. Klart noget jeg vil sende videre til zoo selv. 





mandag den 19. juni 2017

En laaaang gåtur og nyt legetøj.

En tidlig tid hos Osteopaten, som i øvrigt har fået sat min stemme fri igen, og en sen dansetid, gav hele fire timer til at gå rundt i et solbeskinnet København. Jeg kom både her og der. Via små ukendte stræder og langs nye veje. Jeg gik bla på besøg hos HUSFLID, den lækre kreahule med fede retro indslag. Her var der en stor kuffert fyldt med knaldtilbud på Tusindfryds Hverdagsuld. Den som jeg feks ofte strikker små babysokker af. Fem nøgler for hundrede kroner. Skynd dig forbi hvis du skal have fyldt lageret op. 
Ark med klistermærker som man selv skal farve og helt uundværlige glimmertush måtte jeg jo klart eje og ingredienser til egen fremstilling af slim. Og spørg nu ikke hvad pokker man skal med slim. Det er jo et spørgsmål som ingen rigtig kan svare på. Men hvem har ikke prøvet at dimse med slim? Ren terapi og lidt god motion for fingrene. 


Den sidste halve time inden dans sad jeg og nød i VerdenKulturCentrets dejlige gårdhave. Det håber jeg virkelig at mange gør, for det er virkelig en lækker grøn plet midt på stenbroen. 
Store højbede med krydderurter, plantet og passet af skoleklasser og andre som har et grønt projekt kørende. Et mylder af grønt og gode initiativer. En levende oase. Et grønt pauserum. Grønt og velduftende. 


søndag den 18. juni 2017

Det går langsomt, men det går.

I sommervarme går det langsomt med håndarbejde for mig. Et par pinde hist og her, men jeg sidder ikke midt i solen og strikker. I denne skønne weekend har jeg hver dag lagt mig på et tæppe midt på græsplænen, og hver gang er det blevet til en lur. 
Men så til morgenkaffen tog jeg mig lige sammen og strikkede et par vanter færdig og fik monteret begge. Nu ligger de klar til næste gang jeg støder på modtager. Hun har ønsket dem og nu er de her. 
Karrygule med guldglimmer. Perlestrik med glatte snuder. Tykke og varme i lækker uld. Pludselig en dag er det vantevejr igen. Lige nu nyder jeg bare at det ikke vantevejr. 



Det er sommer af bedste slags. Holder vist kun et par dage mere, men det er her lige her og nu. Jeg suger solen til mig alt det jeg kan. Roder lidt i haven, sover på et tæppe, spiser ude og i dag sluttede vi dagen med en god cykletur igen. Stoppede for at nyde Italienske Pizzaer af den ægte slags og tog en omvej hjem. Kl 20 cyklede jeg rundt i bare arme og ben. Sådan noget skal nydes. Hver en solstråle skal pines ud af dagen og nære min krop og lysne sindet langt ind i vinteren. Så længe vejret står på sol tænker jeg ikke på ferie, selv om vi over pizzaen vendte årets campertur. Camperen har fået plader på i dag. Den er klar til lidt småture og udlejning. Til september er vi klar til en længere tur. Altid fedt at starte den tungt pakkede vogn. Tage huset på ryggen og drage ud på eventyr. Manden ved rattet efter eget valg og jeg med strikketøj ved siden af. Jeg sørger for kaffe og anden forplejning. En super fordeling som passer begge godt. Skønt at have sådan en tur i sigte. Også andre små ture har vi i kalenderen, men som sagt, så længe vejret er som nu, så klarer jeg fint min hverdag lige her hvor jeg er. 

lørdag den 17. juni 2017

Spis ude. Restaurant under himlen.

Vi har været ude at spise i aften. Altså med medbragt mad på stranden. Siddende på en badebro med frit syn over vandet. Så varm en aften skal da udnyttes til fulde. Efter en solrig dag hvor der både blev syslet lidt i haven og ligget på et tæppe på græsset.
Et par af de fyldige grøntvafler i dag smurt med nylavet pesto og toppet med varmrøget laks og gedefeta. Desserten var en bakke gode danske jordbær. 





Aftenkaffen tog vi to go gennem byen





Og her kl 22 er det stadig varmt, blå himmel og fuglefløjt. Lad os satse på endnu mere sol i morgen. Jeg er klar.


fredag den 16. juni 2017

Selvkærlighed legetøj.

Hvad er forkælelse? Hvad køber du når du lige skal forkæle dig selv? Sko, tasker, blomster eller chokolade? Listen er lang og vel lige så forskellig som vi er mennesker. 
I dag forkælede jeg mig selv med nyt nørdet legetøj. En kuffert med vægtstang og skiver. Den sidste uge har jeg puslet med tanken om, at nu skulle jeg et kilo op i håndvægt igen. Jeg farer dog med lempe. Piskesmæld bryder sig ikke om for hurtige skift og nye belastninger, men nu skulle det være. "Den Lille" var hjemme og havde tid til en runde i byen, så vi osede vægte. 


Fedt at have en at spare med, ellers er jeg jo ret alene med min træning. Han er min trænings vejleder, så vi fik lige pudset lidt på formen, set på mine unoder og justeret det nye legetøj så den passer til mit nuværende niveau. Nu er jeg vist beskæftiget i ret lang tid.