onsdag den 22. februar 2017

Tilbage på pladsen igen.

Jeg er retur efter en dejlig uge uden arbejde og forstyrrende online overspringshandlinger. 
Jeg har nydt skønne Marrakech. For tredie gang besøgte jeg byen. Denne gang helt nede i gear. Vi var ikke ude og opleve, klatre i bjerge eller ride på kameler eller andet i den stil. Vi var ganske enkelt på ferie, hvor vi både lå ved poolen, gik ture og bare så det vi kom forbi og selvfølgelig var vi inde og shoppe i souken. At besøge Jam El Fna pladsen og bevæge sig ind i souken giver rigelig liv og adspredelse. Vild leben fra tidlig til sent. Steder som aldrig sover. Her er man altid på mærkerne og på jagt efter en god handel. Alt kan sælges, eller forsøges solgt, i den by. Her er ikke det store tætmaskede net under hverken arbejdsløse, syge, fattige eller handikappede. Her må man klare sig selv som man nu kan. Ofte ved at sælge et eller andet, og har man ikke andet, kan man altid forsøge at slå mønt af sin egen usselhed og ulykke. 










En barsk by. En livlig by. En sjov by. En by som jeg varmt kan anbefale at besøge, men ok, man bliver også træt af det store show når man har set det nogle gange. Jeg er efterhånden hærdet og kommer stort set kun hjem med det jeg gik efter og lader mig sjældent rive med at selv de mest bedende øjne eller sjove (løjne) historier. Jeg prøver at skabe en balance hvor jeg nåde kan være mig selv, i fred og hvor jeg samtidig gerne støtter hvor jeg mener det nytter. 






Denne gang var vi noget så vildt som inde at spise på en vildt eksklusiv og lækker maroccansk restaurant på et fornemt hotel La Mamounia meget tæt på kongepaladset. En spændende oplevelse og stor kontrast til den vilde leben vi ellers var i meget af tiden. Her var en tjener på hver finger, vidunderlig mad og liflige (dyre) vine fra hele verden. En virkelig fin aften hvor den lange kjole blev luftet og håret sat fint op. 






Som sagt holdt jeg ferie. Nede i gear. Helt ned for at lade op og lade inspirationen komme til mig helt af sig selv. Jeg har fået en smule farve på kroppen og suget gode Dvitaminer til mig. 
Nu er jeg klar igen. Tilbage på pinden. 

mandag den 13. februar 2017

Om lidt bliver her stille.

Jeg skal holde en uges tiltrængt ferie. Ferie for sjælen, hjernen og hjertet. Jeg skal lade op. Nære kreativiteten og fantasien. Se ind i mig selv og ikke ind i andre. Jeg skal lytte til hjertets beskeder. Jeg skal finde ny inspiration. Finde hjem. En uges tilstedeværelse i nuet. 
Vi ses om en uge. 


Kaffe i en blomstret verden.

Venindedag. Et af dem som skal planlægges i god tid. Et af dem hvor der skal opdateres i store mængder. 
I dag var snakken henlagt til lang lækker gåtur langs en øde strand, frokosten blev en glutenfri bolle og eftermiddagskaffen blev drukket i en blomsterbutik. Fagre nye verden. Caféer opstår sjove steder og hvorfor ikke i en del af en moderne interiør/blomster butik? 
I det hyggelige indendørs drivhus var der trængsel blandt krydderurterne. Så er det lige at foråret hvisker og lokker lige så stille igen. Vejret er igen så fint, at kaffe let kan indtages i en stille gårdhave i bløde skind. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, at foråret kun er et par uger væk. 





søndag den 12. februar 2017

Så kom den stor dag.

Den længe ventede femårs fødselsdag på Amager. Fem år er stort. Man er en af de store på mange måder. Farmor stod for lagkagen og jeg kan varmt anbefale, at blande flødeskum med frugtmos mellem lagene. Det ene lag blandet med friske blåbær. Ret lækkert og klart en succes. 
Fødselaren havde selv været medbager af et stenalderbrød, som sammen med lækre pølser, skinke og oste var en lækker frokost før vi gik tur i det snedækkede landskab, hvor vi besøgte et par legepladser og efter lagkagen tog vi i skøjtehallen. Dog var jeg kun med som tøjholder, da jeg for nogle år siden erkendte, at jeg ikke fungerer med noget spændt under fødderne, hverken skøjter, rulleskøjter eller ski. Har været der, men nej det dur ikke mere. 
Fødselaren var helt ny på skøjter og blev ført rundt ved hånden og elskede det. Af og til løb hun lidt med en mælkekasse eller sad på den og lod sig skubbe. 
En rigtig dejlig dag med en pludselig meget stor pige. 



fredag den 10. februar 2017

Billeder og postkort og en afrejse feriepige.

Den glade, hoppende, snakkende, grinende feriepige er taget hjem til Amager. Så blev her pludselig stille. Kedeligt stille og dejligt stille. Når man ikke har børnene til hverdag indstilles livet på børn. Ikke som med sine egne, hvor man også skal sine egne ting og de lige må kede sig lidt osv. Her er jeg tilgængelig hele tiden. Leger med dukker, leger butik, er på legeplads, på bibliotek, læser bøger og ses der fjernsyn ser jeg med. På den måde får man optimalt ud af samværet, men man bliver også træt og brugt.
Tilbage sidder jeg med stilhed og dejlige tegninger som igen viser et udviklingstrin. Pludselig e der mange flere detaljer, fem fingre, ringe, bælter og sko. Er der noget at sige til, at jeg elsker de tegninger og dagligt glæder mig over min væg fyldt med dejlige tegninger. Kærlige hilsner fra "mine" små venner. 



Jeg tager mange billeder og er fast fotograf ved danseskolens arrangementer. Min danselærer har med et af mine fotografier fået lavet en serie postkort, hvor salget går til støtte til hendes undervisning og socialt arbejde med særligt psykosocialt udsatte indvandre kvinder. Et smukt motiv, et godt formål og på bagsiden mit navn. Næsten som et kinderæg. Hvis du ønsker smukke kort hvor du støtter socialt arbejde, så giv mig endelig besked. Ét kort koster 10kr og du får 10 stk for 80kr. 
Send en danseglad hilsen ud i verden og støt et virkelig godt formål, hvor en ildsjæl brændende arbejder utrætteligt for den gode sag. 


tirsdag den 7. februar 2017

Bag om virkeligheden.

På tur med manden, "Den Lille" og feriepigen. Ud og besøge det nye eksperimentarium. Dyrt, pænt og faktisk hver nye krone værd. Vi kom først lidt over kl 12 og var der til lukketid kl 17 og kunne nemt have været der længere tid. Et sted med noget for alle aldre og typer. Der er masser at lære, se, prøve og udforske. Sanserummet og biografen var dog det største trækplaster for feriepigen, men det var også godt lavet. Man skal have den store pengepung frem ved indgangen, men så er der faktisk heller ikke mere som hiver i dine penge. Der er en café, men man kan sagtens undgå den og går man der ind er det meget stille og roligt inudvalg. Det gennemgående tema handler om at få lidt fut i fødderne. At bevæge sig på en sjov måde. At komme op af stolen, væk fra mobilen og få rørt sig. Vi var igennem en stor del af aktiviteterne men slet ikke alt. Der kan vi sagtens komme igen. 





mandag den 6. februar 2017

Fredagsbar for ildsjæle, middag med danseglade og en stille søndag.

Fredag blev Fredagsbar indviet i Køge. Man har haft Fredagsbar længe i København, men nu kom den også her til. Det hammer gode initiativ skulle da klart støttes, så jeg tog en veninde under armen og begav mig afsted. Fredagsbar er et sted hvor ildsjæle, iværksættere, selvstændige, dem som har planer om at starte egen business op, nogen som har fede idéer som de ikke lige ved hvor de kan sætte dem i søen. Kort og godt en mulighed for at netværke på kryds og tværs. 
Tapperiet bag Køge havn lagde deres store lokaler til rådighed og 116 netværkerne mødte frem i tiden 15-22. Der var salg af kaffe, vin, vand og suppe til virkelig gode priser. 
Man møder op, skriver sit navn på et klister label og sætter den på sit bryst og kaster sig ud i at mingle. Lige her er det ikke kun lovligt, men faktisk meningen, at man spørger fremmede mennesker hvad de lige går og sysler med, lige som man glad og gerne fortæller om sig selv. Totalt fedt koncept. Lige den fredag kom jeg ikke rigere hjem, men det var en start, jeg havde betrådt stien, delt lidt af mig og hørt noget nyt. Denne Fredagsbar var den første, men bliver bestemt ikke den sidste. 
Er du en igangsætter, en ildsjæl, en omvandrende idémager? Så kom endelig ned og netværk med os andre. Første fredag i hver måned kl 15-22. Find dem også på facebook. 
Lørdag stod dagen i dansens tegn. Lørdagsdans= tre timers dans/koreografi indlæring og det er Ikke for den uøvede siger jeg bare for god orden skyld. Vi går til stålet og ørerne er stive i tre timer. Denne lørdag var også den halvårlige socialiserings dag. Der kaster vi os over tapas og bobler. Noget som der nemt går meget lang tid med og som kun bliver sjovere og sjovere for hver time.
Præcis derfor var søndagen stille med stille sysler og den ugentlige indkøbs tur og ellers nærmest intet. 
Nu er en ny uge igang. En uge hvor en smækker feriepige har entreret matriklen og dermed er freden forbi. Nu er jeg kunde i supermarked, biografgænger, kontordame, far og storesøster i skøn blanding. Jeg gør som der bliver beordret og flyder med i de lege som kører konstant.