lørdag den 24. september 2016

Kan du lugte det samme som mig?

Der er fåefterår i luften. Absolut ikke på temperaturen, vinden eller andet, men den er der. Lugten af efterår. Den lidt klarere luft om morgenen og den lidt tidligere aften. Og så kan det mærkes i kroppen. Universet tuner sig ind på efterårsenergien. Den som giver os en lidt langsommere energipuls at køre på. Der h or vi har brug for, og faktisk som regel af os selv, at spise en lidt anden kost. Nu skal der tændes op for bålet, både set som lyser op i mørket, det som skaber hygge, men også det som sker i vores forbrænding. De fleste af os bliver lidt tungere om efteråret. Både i kroppen men også i energien. Nu har vi brug for den varme, grove og lidt tungere kost. Væk med de fine lette salater og det lyse kød som næsten kun slikkede panden. Nu står der simreretter på menuen. Langtidsbagning, hævning og stegning. Ting må igen tage tid. Maden må igen være sammenkogt og wooket. Og så skal den være varm for at sætte gang i det indre bål. 
Jeg ser det også selv i de sidste dages post. Lækre ting og sager kommer til min dør. 
Nyt garn til et hækleprojekt, pludselig fik jeg syet den nederdel som lå og ventede, jeg drikker meget mere lækker the end kaffe, en ny pakke fyldt med sager som skal bruges til efterårets nye uddannelsesforløb. 




Men der kom også perler i forskellige størrelser. Ting til masser af krea.


Og et par nye dufte af økoslagsen. Noget yil at skabe god stemning og en som balancerer vores chakrasystem. Noget som faktisk let kommer i ubalance ved årstidsskifte. Ikke alle ved hvad det handler om, men mange mærker nogle uforklarlige forandringer i krop og sind. Slet ikke så tosset at få ballanceret chakrasystemet. 


Og så kom der lige et par nye øreringe. Guld med guld. 24 karat faktisk og plexiglas. Fra Pastel&Neon. Det skønneste lille firma jeg kender. 



onsdag den 21. september 2016

Intelligent legetøj.

Tænk lige engang hvad jeg har fundet her i Ribe. En legetøjsbutik med intelligent legetøj. Hvor fedt e det lige? SÅ fedt, hvis jeg skal bedømme det. Genialt vil jeg faktisk sige. Kender en, som allerede har investeret i en gave til eget barn med stor succes. Her er der dog ikke tale om den type legetøj, hvor ungen sendes på værelset for at være stille med sit solo grej. Næ nej, det her legetøj involverer også forældrene. Her lægges nemlig op til spørgsmål og ny viden. 
Tre små venner kan se frem til kommende gaver af den intelligente slags. 


Vi lægger ud med viden om kroppen og mon ikke der bliver en masse at snakke om? 
Og der er masser af mere lækkert legetøj hvor det kommer fra. Også til de ældre børn. Er det måske ikke bare fedt? 

tirsdag den 20. september 2016

Oven på en god ferie trænger jeg da til ferie.

Jeg har jo nydt sommeren. Dejlige rejser. Fede ture. Korte som lange. Jeg har været både her og der og nydt det hele. Vejret har ikke forhindret mig i noget. 
I næste måned går turen til Warzawa og jeg glæder mig. 
Snart kommer de hyggeligste måneder på året. Der hvor jeg skal vær kreativ og skabende. Der hvor jeg gider være hjemme og tænde et stearinlys, pynte til jul og selv lave fine gaver. Der skal jeg også ud. Ud og købe gaver og dimser og pynt. Men SÅ bliver der stille. Et nyt år med en nytårsaften og så ellers ikke en lyd før vi igen ser solen titte frem til foråret. Sådan virker mit indre ur altså bare ikke. Jeg skal se og mærke noget sol og varme. Jeg skal ud og spjætte med bare tæer, drikke en drink og opleve noget andet kultur end min egen. 
Kort sagt, så skal jeg igen til Marokko. Jeg skal igen til Marrakech. Og jeg skal det til februar. Rejsen er både købt og betalt, for jeg bilder mig ind, at trods advarsler, så lever jeg omtrent livet lige så farligt, når jeg hver torsdag entrerer Nørreport station. Vil nogen bombe, så gør de det altså og jeg kan på ingen måde regne ud hvor og hvornår de igen gør det. Jeg kan heller ikke regne ud hvorfor, men det er ret sikkert at de gør det. Det skal bare ikke holde mig væk fra at opleve, at rejse og at leve. Det er nemlig noget som giver mig ekstra livskvalitet og det gør det altså ikke, at sidde hjemme i februar og være bange. Men gu er jeg da bange, men ikke mere end jeg har været i mange år og ikke mere end jeg er i metroen i København. Der er jeg ikke særlig bange og det er jeg altså heller ikke for at tage til Marrakech. 
Det bliver så tredie gang til lige den by. Fantasiløst? Tjaaaa måske, men dels er byen stor, dels er den i konstant bevægelse, dels er der solgaranti og der er mad som jeg kan spise mig glad og mæt i uden besvær. Der laver de nemlig som en selvfølge mad som også passer til vegetaren og skalddyrsallergikeren. Det hele uden større dikkedarer eller særlige forespørgsler. 
Denne gang ved vi præcis hvad vi vil og ikke vil. Vi gider ikke guidede ture, vi gider ikke kravle i bjerge. Vi gider gå en masse, vi gider en masse sol, bade, slappe max af, læse bøger, snakke med hinanden, få noget lækker massage, handle og vandle, prutte og tinge om priser. Og så vil vi igen ud og spise og se en masse dans en hel lang aften, under stjernerne i store beduintelte ude i ørkenen. Det prøvede vi en gang for år tilbage. Det var fedt. Det skal vi da igen. Men ellers skal vi ganske enkelt bare holde ferie. Jubiiiijæææææ. Igen noget lækkert at se frem til. 

søndag den 18. september 2016

Nørkle Café.

Så blev sæsonen skudt igang igen. Og sikke en start. Hele tre nye kvinder havde fundet vej til vores lille klub. Nye medlemmer giver dynamik og god energi i gruppen. Også denne gang. Jamen altså, man bliver helt høj af det. Når ni kvinder går ombord i caféen og folder nåde sig selv og håndarbejdet ud, går snakken livligt. Der bliver udvekslet lidt af hvert og grinet rigtig meget. Vi er vidt forskellige på alle måder. Men vi har en fælles passion og glæde at samles om og så ser man straks anderledes på hinanden. 





Jeg ved jeg siger det ofte,men altså energi giver energi og her genereres rigtig meget energi. 

lørdag den 17. september 2016

Haven i september.

Lige nu handler havelivet om, at skære ned, rive op og rydde væk. De fleste plante er afblomstrede og står og stritter med alt for lange stængler og vildskud, som bare skal trimmes og skæres ned. Sådan er livet selvfølgelig også i min have. Jeg tager et stykke ad gangen. Fik i dag gjort et godt indhug i alt det som skulle væk, men hold op der er meget tilbage. Humlen, mit livs fejltagelse, blomstrer netop nu og minder mig om, hvorfor jeg engang plantede den. Den har bare de smukkeste blomster. Men så er det positive også sagt. Plant den aldrig i din have. Snart er den overalt. Den lader sig ikke styre eller tæmme,men jeps, den har smukke blomster. Et lille stykke midt i byggerodet i min gård er nu luget, revet og sået til med små fine valmuefrø. De lyserøde fyldte af slagsen. Dem vil jeg glæde mig yil at nyde næste sommer. I en fin ny gårdhave, afgrænset af et nyt hegn mod naboen. Næste år skal gården igen bruges, også til spisning og gang i grillen. Denne sommer endte i byggerod. Naboens byggerod med et hus som blev skraldet helt ind til muren og bygges op på ny. Også med en helt ny gård og plankeværk ind mod os. Det gamle røg pludselig, så vi bor midt i en byggeplads. Det trækker store veksler på mit nervesystem, men jeg håber på det bliver fint og godt.



Nok årets sidste lille fine buket af Historiske roser er klar til,mat pynte bordet i morgen, hvor Nørkle Caféen igen slår dørene op. Nu skal der igen nørkles og hygges og snakkes og og og. Hele tre nye medlemmer dukker op i morgen. Ren glæde og begejstring fra mig. 

torsdag den 15. september 2016

Lækker post.

Noget post er bare mere lækkert end andet. Dagens post i går var mit fine eksamensbevis, som nu hænger på min væg i klinikken og pynter og fortæller nye klienter,mat jeg faktisk er uddannet til,mat tage mig rigtig godt af deres små bitte babyer og større børn. Normalt er jeg lidt ligeglad med de der beviser, men dels har jeg et par stykker, som jeg er særlig glad og stolt af og så tror jeg faktisk, at lige når det handler om de helt bitte små bebser, så vil mor og far gerne lige se et bevis på, at jeg faktisk kan noget særligt i forhold til deres babys problem.Katrine Birks eksamensbeviser er samtidig så utraditionelle og fine, at de er ren klinikkunst og et dejligt minde for mig at se på hver dag. 
Certifikatet har jeg dog bare i min mappe. Beviset på,mat jeg holder mig i konstant faglig bevægelse. At jeg ønsker at forny mig,følge med og dygtiggøre mig. At jeg holder fokus og fagligheden højt og ikke blot ønsker at hvile på laurbærrene. Sådan en certificering holder et år og det passer mig faktisk virkelig godt. Stil krav til din behandler kunne et slogan sagtens hedde for min skyld. Det giver fuld faglig valuta for pengene som klient, men også et sjovt og udfordrende arbejdsliv for behandleren.
Mine laurbær holder et år, fedt med altid friske laurbær at hvile sig på. 


onsdag den 14. september 2016

Boganmeldelse. GLASSLOTTET.

Glas slottet af Jeanette Walls bør du simpelthen læse, hvis du som jeg, er vild med socialrealisme og selvoplevet litteratur. 
Her får vi blik lige ind i en barndom når den er allermest skæv og skør. To vildt skøre personligheder får børn sammen og det er for at sige det mildt, intet mindre end en tragedie for de børn. Omsorgssvigt på første klasse. Samtidig males et billede af en far, som i alt sit vanvid, måske er mande psykopat, er vildt charmerende og ret morsom. Ingen tvivl om, at han på sin egen forkvaklede måde elsker sine børn og har mange gode ønsker og planer for dem. De børns største forhindring for et normalt liv er desværre deres forældre. 
I al sin gru er denne bog også morsom og fyldt med totalt gakkede påfund. Man griner og græder sig på samme tid gennem bogen. Et under at alle børn overlevede.,heldigvis fortæller den ene sin og deres historie. Kan så meget anbefale bogen. Du vil aldrig glemme den. Absolut en yndling. 


Og i øvrigt har haven stadig skatte og fine ting til mig.
Jeg sagde det jo. Historiske roser holder hvad de lover. 


Og husk så lige at rånyde det skønne sensommer vejr.