torsdag den 8. april 2010

Hvis ikke jeg kendte mig selv ganske godt, gennem næsten 48 år, ville jeg undre mig over at dette rod kunne blive til et pænt hjem, klar til gæster.
Men så pludselig tager det form og bordet ser ganske fint ud.


Skal der være fest, så lad der være fest. Kineserne kan noget ekstra ved den slags lejligheder. Vent til i morgen når der kommer ild i denne sag, så drøner de små lys rundt mens musikken spiller lystigt.


Pakkeposten havde igen en pakke til mig. Gave fra min gode, gamle, kære veninde Liv, som desværre ikke kan komme i morgen. Den nyåbnede butik (total lækker) som jeg nok skal sende billeder, link og beskrivelse fra senere, kræver hendes tilstedeværelse. Godt for butikken, øv for mig. Også brev fra Ribe. Fra de dejligste mennesker, Trine og Ole, som altid husker os andre og altid står klar når man trænger til dem.
Jeg har lavet mad og bagt og flyttet rundt på møbler siden jeg stod op. Der blev lige tid til lidt handel af frisk fisk og en løbetur, ellers ren køkkentjans.
Jeg kan bare mærke i luften, at det bliver en rigtig dejlig dag i morgen og til alle jer som følger mig her, kan jeg love, at der vil være noget spændende nyt til jer, måske i morgen, men ellers lørdag. Jeg har inviteret gæster fra kl 12-19, så måske bliver der ikke meget tid til blog, men jeg håber og HELT SIKKERT ER DET, at min give away bliver udtrukket i morgen. SPÆNDENDE!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar