Store Bededag

Hvad skal jeg dog med en bededag? Er der overhovedet nogen som beder om noget som helst? Hvem kan man i givet fald bede til? og hvad får man ud af at bede?

Hvem kan mon lige svare på ovenstående spørgsmål?????????

Ikke mig, garanteret ikke dig, mon nogen overhovedet?

For mig er det at bede, til hvem, om hvad og fvorfor en MEGET personlig sag, som hverken skal eller behøver at blive , diskuteret.

Jeg taler ikke bare, at bede om mælken eller skålen med kartoflerne eller flere lommepenge, men om den bøn man helt personligt tyer til, når vi virkelig trænger til trøst, lindring, håb og tro på noget. Jeg taler om at trangen til, at tro på noget som er større end lille mig, noget som holder fast i virkeligheden når det hele ramler, holder fast i den mindste rest og næsten usynlige bid af livet, når det næsten kun er intet og måske døden som er synlig for mig selv. Noget som holder fast når psyken ikke længere bare er noget som følger min egen vilje og sunde fornuft. I min verden, er det NOGET, noget som er SÅ STORT og samtidig SÅ LILLE og fint og enkelt, noget som jeg måske kan kalde GUD og som samtidig er det samme som min egen inderste kerne, noget som bor langt væk i himlen og samtidig bor lige inde i mine egne celler. For mig, er dette NOGET noget som jeg aldrig får at se, høre eller føle med mine hænder, men noget jeg måske og kun hvis jeg er lydhør, får lov at føle med hjertet.

Alt dette kom til mig , da jeg i min hjerne og hjerte "Googlede" St. Bededag. Hvad mon kom til dig? Måske bare at St. Bededag er en dejlig fridag for mange, en del af en forlænget weekend for nogen. Uanset hvad, håber jeg, at du nyder dagen og husker at du måske ikke selv helt bestemmer hvad du skal bruge den til, men selv bestemmer hvad du vil gemme på og tage med dig videre i livet.

I morgen er dagen, hvor manden og jeg, tager med toget her fra Køge og ned gennem landet. Vi skal på tur til Flensborg, fra fredag til lørdag. En overnatning på dejligt hotel med morgenmad. Vores julegave fra Jacob- min mellemste søn- og hans kæreste. En rigtig dejlig gave. Vi vil nyde gaven fra vi sætter os i toget, til vi returnerer igen. Turen er mere end det halve af turen. Ikke mindst min mand ELSKER at køre i tog. Man skal INTET andet end at nyde roen, ingen krav og bare lov til, at læse i sin bog, se på landskabets skiften og for mit vedkommende, måske en opslagning og et par pinde på en ny lille vest i den gode tykke uld fra Wilfert. Faktisk til mig selv denne gang. Apropos at bede, så beder jeg lige nu bare om en god tur og dejligt vejr. Er det mon for meget at bede om? Jeg håber det ikke, men vi får at se. God weekend. Jeg skulle efter rejseplanerne være ved tasterne igen søndag.