onsdag den 30. juni 2010

Tillad mig at præsentere:

Endnu en lækker smækker niece. Hende her er jeg nærmest vokset op med. Jeg var 10 år da hun blev født og i mange år, boede vi lige ved siden af hinanden. Jeg har passet og plejet hende og elsket hende fra første sekund. Hun var den lillesøster jeg aldrig fik. Vi har holdt ved hinanden gennem livet og jeg følger nu også med i hendes børns liv. Ikke til hverdag og ikke meget, men på sidelinjen og en gang hver sommer er jeg på tur med dem, uden forældrer. Det er deres fødselsdagsgave. En tur med os og mit barnebarn.
I går kom Heidi til Køge for at hygge med moster. Vi gik en god tur på Åsen, så snakken kunne flyde frit mellem træerne. Mangt og meget skal jo vendes når man ikke ses til hverdag. Vi indviede den nye cafe´/brasseri i Køge. Hyggeligt sted med gårdhave. God mad og et glas kold hvidvin. Mere gåtur. Ned omkring stranden. Lidt bare fødder i sandet.


Lige der på broen over brogade blev vi opmærksomme på disse yndigheder under broen.
De sødeste dunede små gæslinger. Seks styks.


Både far og mor var der til at passe på, men der blev også arbejdet flittigt på, at forbedre reden.
Pludselig stoppede en bil, ud sprang min mellemste søn Jacob. Han måtte også lige se både de søde små fjerbolde og hans dejlige kusine.


En dejlig aften. Nu er jeg igen opdateret omkring det mest nødvendige. Heidi fik lige en lille massage på falderebet. I ren træningsovermod, havde hun overbelastet nogle muskler. Det duer ikke når man hver dag skal bære rundt på andre folks unger som dagplejemor. Håber det går bedre nu.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar