Pu ha min ene søns kat, bror til min Rosa på 7 år, har været syg den sidste uge. Røget ind og ud af dyreklinikken. Stoppede med at indtage føde og væske for et par dage siden og gled langsomt mere og mere ind i sig selv. Jacob gjorde hvad han kunne for det døende dyr, prøvede alt, håbede til det sidste på et mirakkel, var omkring den, tilbød den drikke, nursede og græd, men intet hjalp. Hvis ikke miraklet skete nu, var der kun en`fornuftig beslutning. Aflivning. Den sværeste beslutning af alle som dyreejer, men desværre den som mange kommer til at stå over for på et tidspunkt og en beslutning, som man som ansvarlig dyreejer, må tage med i sine overvejelser: husdyr eller ej????
Ikke fedt at stå på sidelinien i den situation. Man kan råde og støtte og lytte, men INTET gøre.
I formiddag døde Hans så af sig selv. En befrielse trods alt. Han sov stille ind, lige der på sengen hvor han nu har sovet i 7 år.
I aften skal han begraves med sin elskede bold, som han var så ferm til at spille med, i vores sommerhus have. Skyggefuldt under et stort træ. Når jeg kommer hjem, vil jeg plante noget der. Har nogen en god ide`til en plante som elsker en plads under et træ og i fugtig skovbund???? Gerne noget som blomstrer og det skal være hårdført.
Nåeh, for søren da. Hvad med en lille rhododendronbusk, der med tiden kan vokse sig stor og (endnu) skønnere? Eller i en helt anden boldgade liljekonvaller?
SvarSlet