Åbne vidder, højt til himlen og plads nok

Sådan er det at være sammen med Kirsten. Kirsten lærte jeg at kende, for snart mange år siden på mit aller første Rosenkursus.Vi fulgtes gennem vores uddannelse i Rosenterapi. Blev færdiguddannet med få måneders mellemrum og fortsatte vores videruddannelse sammen i Bevidsthedsberøringsterapi. Vores venskab er vokset med tiden, vi blev mere og mere fortrolige med hinanden og grundlagde vores første Erfagruppe(erfaringsudvekslingsgruppe) sammen med et par stykker mere. Med tiden opløstes gruppen, men vi har holdt ved og ikke mindst sammen. vi mødes med en til to måneders mellemrum, her eller der og hygger, udveksler erfaringer, meninger, tanker........sommetider går vi tur og lader munden løbe og somme tider har vi arbejdet sammen om en klient, hvor vi øver os sammen eller eksperimenterer med nye ideér. Altid til begges fornøjelse (håber jeg da) og altid er man en hel del klogere, inspireret eller tankefuld efter et møde.
I dag var vores møde her i Køge. Jeg havde planer for dagen i mit hoved, ikke mere stramt, end der var plads til at lade os guide af, hvad vi lige fik lyst til.
Vi besøgt Køge kirke. Lod os opfylde af de energier vi så tydeligt mærkede gennem de gamle gulve og vægge, lod os betage af den gamle meget smukke bygning og ikke mindst morede vi os over den humoristiske afslutning på altertavlen. Et besøg værd. kirken er åben hverdage kl 10-12.
Vi gik på "delikatezzen" og købte frokost to go. På vores videre vej, kastede vi et blik på Køge miniby, hvor vi igen kunne beundre kirken, dog nu i noget mindre udgave.
Videre tur til stranden, hvor vi nød den medbragte mad. Et naturskønt område. Både stranden og Kirsten og vel også vores efterhånden meget store forståelse, kendskab og respekt for hinanden, giver en på alle måder,
 følelse af plads, rum og højt til loftet. Ting som skaber tryghed og mod til, at komme frem med, hvad såvel hjerte som hjerne måtte være fyldt med.
Kirsten er et af de få mennesker jeg kender, hvor pladsen ALDRIG er trang, hvor det er tilladt at turde, at satse og at vise hvem og hvad man (også)er og altid uden dom. Med spørgsmål, jo tak, med tanker, ja da, men aldrig med fordømmelse. Sådan et venskab, fællesskab, kollegaskab, tager tid at opbygge og mange års giv og tag fra begge parter. Det opstår ikke ud af det blå. Hvor er jeg glad og taknemmelig for, at det er lykkedes så godt som det er.
Sådan en dag er ren energiudveksling. Begge bliver ladet op så det nærmest slår gnister i både hjerte og hjerne og giver en efterfølgende god og dyb nattesøvn.
En skøn kvinde, finder naturligvis en dejlig kvindestol lige der midt på vores vej.