onsdag den 27. oktober 2010

En dejlig dag

Dagen startede tidligt for mit vedkommende. Der skulle vet par plader af de langtidshævede i ovnen og gang i en fyldig salat. Jeg er blevet bedt om opskrifter og vil snarest begynde på et lager af de bedste. Opskrifter er bare ikke lige min stærke side. Det meste mad finder jeg på undervejs, ud fra en ide´som pludselig opstår. Jeg læser mange opskrifter, men de ender som regel med. at være godt og grundigt omredigeret før jeg er færdig med dem.
Bollerne spiste vi med god ost fra den lokale ostemand. Han er ret så original, men ved en masse om både oste og gode vine og ja en pokkers masse mere, feks vinylplader tja.....

Krydret Yogi the i de store baljer, røg der ned i rigelige mængder, nå ja og et koldt glas hvidvin til maden, som ostemanden havde foreskrevet/beordret.
Vi startede hyggedagen med en gåtur gennem Køge Ås og var så klar til den gode mad, med efterfølgende snak og strik&hækling.
Det var jo ingen ringere, end den kreative niece som kom på besøg. Jeg skal da også lige love for, at jeg blev belønnet, ikke bare med dejligt selskab, men også med en SKØN VÆRTINDEGAVE.

Jeg er mere end glad for denne smukke knap, som jo lige er MIG. Uhhh den skal på det helt rigtige stykke beklædning, som der snart skal købes garn til. i dag tog jeg en masse pinde på min vendestrik.
Niecen var igang med den tykke hæklenål

En gammel slidt læderstol, hvor man sidder totalt tilpas, et tæppe om den kuldskære unge kvinde og gode Bornholmske karameller inden for rækkevidde, jamen så gik det hele jo rigtig fint og gnidningsløst.
En dejlig dag, med næring til op til flere sanser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar