onsdag den 24. november 2010

Et barn er født

Og det er ikke ham her jeg taler om
OK ja han kom lige nogle år før, men jeg tænker på min egen "Den lille". I dag er det 19 år siden, at han kom til verden. Et stort nysgerrigt søndagsbarn. Fødestuen var vores eget hjem. En hyggelig søndag aften, med levende lys og Enya på pladespilleren. en rolig men bastemt jordemoder og min egen læge, som havde tilbudt at komme uanset tid og dag. To mostre som spændte assistenter var også med. Jeg trak selv gutten ud og faderen klippede navlestrengen. En fantastisk oplevelse, som jeg kun turde og havde lyst til, fordi det var min tredie fødsel og erfaringen sagde mig, at det ikke lige var det farligste i verden at føde. Det er noget andet for mange andre, så det må altid være en meget personlig sag, hvad, hvor og hvordan man vælger at føder. Jeg valgte sådan og har altid været glad for den beslutning. Tiden flyver, en slidt kliche, men det passer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar