onsdag den 3. november 2010

Et hjerte af glas

Var hvad jeg fik i morgengave i dag. Vi har i dag været kærester i 20, TYVE, år. Hold da lige op hvor tiden er gået tjept. Tænk, at det er tyve år siden, at jeg tog til pædagog (mig) forældre (ham) fest i den vuggestue hvor jeg havde haft et vikariat (for HANS kusine). Af en eller anden grund, besluttede den progessive leder, at det var en totalt go ide´, at holde en fest for pædagoger og forældrer UDEN børn. Ikke noget man eller gjorde, hverken her eller andre steder. Men det gjorde vi. Alle skulle møde op med en ret og alle damerne skulle lægge et billede af sig selv i en høj hat. Mændene trak et billede og dermed en borddame.
jeg mødte op med mit farsbrød (som HAN bla faldt for) og et billede af mig selv 1.5 år gammel. Der stod HAN tilbage med et billede uden at gunne gætte hvem pokker der var den meget unge dame. Vi havde en forrygende aften og dansede som vilde dyr (det gør vi stadig). Senere lokkede han mig hjem for at se hans billede fra Nepal, og jo den var go nok. Han HAVDE et frimærke og jo det VAR sku fra Nepal. Vi har været sammen siden og altså nu i 20 år.
Tja, piger, sådan kan det gå når man er i festligt lag.
Man siger det farligste sted er køkkenet, meeeeeen tag ikke fejl af arbejdspladsens mange farer. De ligger der ude og lurer.
Er det ikke fint. Det skal hænge i vinduet og kaste smukt lys ind.

Frimærket har jeg ALTID i min pung.
Da vi blev gift, var min morgengave bla, frimærket men nu med et smukt hjerte med I LOVE YOU, stukket med en nål. ROMANTIK, ja men sådan er min mand. Sød og dejlig historie. Der skal noget til at slå den.

3 kommentarer:

  1. Arhh, hvor romantisk og fantastisk, og det ER en rigtig sød og romantisk mand du har fået!
    Pøj, pøj med de næste 20 år.
    Sussi

    SvarSlet
  2. Det har du helt ret i, Stella. Der har du trukket et godt og romantisk kort.Den første gave jeg fik af min husbond, som dengang var min kæreste, var en bordlampe med rød skærm. Gyselig var den, men jeg nænnede ikke at sige noget. Det skal lige tilføjes, at han da arbejdede i en el-forretning, så det har nok været en sidste-øjebliks-gave. Ikke romantisk for fem flade ører, men så er han så meget andet ;)
    Tillykke med 20 års dagen!

    SvarSlet
  3. TAK.
    Anette, du har ret i at sådan en lampe, skal man være MEGET forelsket for at blive rigtig ægte begejstret for, eller stå i buldrende mørke, helt uden lys, SÅ tror jeg man ville se sådan en gave som GENIAL. Det er jo som vi har lært-og ved-tanken som tæller og helt nøgternt, så fik han vel også procenter i butikken.

    SvarSlet