fredag den 26. november 2010

Hvorfor lægger vi aldrig det grimme på bloggen???

Sådan ser jeg nogen i blogland spørge lige for tiden.Hvorfor lægger vi aldrig det grimme, alle fejlene, det uperfekte og skæve på vores blog. Der til må jeg svare:
                                   
                                                   JAMEN DET GØR JEG DA!


Min adventskrans og kransen på min dør, er da ret flotte eksempler på noget, man måske ikke liiiige lægger på sin blog. Jeg må her indrømme, at jeg lige der er totalt kold og upåvirket. jeg er vokset op, med en masse kreative mennesker udi kunsten, at lave adventskranse og dekorationer og al den slags. Jeg har ALDRIG fundet fidusen og helt sikkert interessen. Jeg køber mig til det flotte, eller som i år, hvor advents "kransen" består af et fad, med fire lys, noget gran, kugler og et par vilde dyr. Hmmm ikke noget at råbe tillykke for, men mere betyder det ikke for mig, eller for andre i huset. Det er simpelthen ikke lige der jeg lægger min energi.  Min udvikling med hensyn til tegning og dekoration er stoppet ved ca 9 års alderen (ikke en joke9 og det er ikke et tab eller savn for mig. Jeg er til gengæld hverken trist eller flov over de manglende evner og lidt triste resultater. De er fine nok til mig og må gerne komme på bloggen.
Et andet svar til spørgsmålet, er for mit vedkommende, at bloggen er mit frikvarter, til glæde, hygge og nydelse og i den tid gider jeg ikke tænke på hvad der er grimt, beskidt og alt det der gik galt, med mindre der lige er en mening med det. Hvor mange gider helt ærligt se mig bære lokumsspanden ud til tømning???? Vil i ikke hellere se alt det som fylder mig med glæde, god energi og glæde? Sådan tror jeg bare det er i virkelighedens verden. Der er vel ingen, som i ramme alvor tror, at alle de andres unger ikke også er møgbeskidte om aftenen, at de andres mand ikke også er en periodisk idiot og at jeg ikke også har maven fuld af tykke deller, når den fine kjole kommer af. SÅ naive er vel ingen, mon? Jeg tror bare ikke det er det vi gider dele med hele verden. Sådan er min forklaring. Andre har deres. Hvordan mon den er?

2 kommentarer:

  1. Hvis man kan lave en sjov eller (selv)ironisk vinkling på det, kan jeg godt finde påå at lægge dit og dat på....men ellers helt enig med dig...hehe

    SvarSlet
  2. Lige præcis. Skide hamrende beszkidte unger eller hvad ved jeg er da ok, når det er den historie man vil fortælle. Ellers er der vel ikke meget sjov i en historie om andres støvmider. Dem har man da selv så rigeligt af.

    SvarSlet