torsdag den 23. december 2010

NÆSTEN KLAR

                                                                               


Pakkerne ligger og venter under træet. Små runde kartofler er kogt og pillet. Grøden er kogt op og står og summer i sengen. D 23 er fast grøddag, for der skal jo alligevel koges grød til morgendagens dessert. Alle spor af aftenens komsammen er slettet.
Om lidt vil jeg bevæge mig mod frisøren og se hvad hun kan finde på. Der skal også lige gøres et par indkøb hos fiskemanden og ostehandleren. Så er alt vist i hus og jeg kan smække benene op og måske give strikketøjet et par rækker mere.
I aften går jeg i biografen med manden. Vi vil se KLOVN og glemme alle de gøremål som venter, et øjeblik.
GOD LILLEJUL TIL ALLE!




Håber det er ok at dette billede står her, ellers sig til og jeg skal STRAKS fjerne det.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar