torsdag den 31. marts 2011

Det er godt nok længe siden

at vi på det nærmeste er løbet tør for rugbrød. Jeg bager dem selv, bare  sådan en fast rutine er det blevet, så der er hele tiden lidt i fryseren også. Men pludselig er der gjort et kæmpe indhug i den grove rug. der ligger kun en lille ende tilbage, nok lige nok til mandens frokost, men I AFTEN, så er der frisk brød lige fra ovnen igen. her i huset sættes der heldigvis pris på det. Mine brød er af den absolut grove slags, med kun rug og grove kerner i store mængder. Ikke det nemmeste at skære, der skal tygges igennem og maven får noget fornuftigt at foretage sig. Vi har jo heller ikke små børn eller svaarmede sjæle i huset, men raske drenge med overarme specielt bygget til mors grove køkkenkunst.


Man tager en portion surdej
Blander den med bla en øl

Grove kerner og god rug og rundt i en sejtrækker


 Vente et døgn, røre igen, mere rug, flere kerner, mere rundt og rundt. Op i et par forme. Stå en dag og sunde sig og til aften venter den varme ovn. SÅ let er det, som mange frygter og mange tror er et KÆMPE arbejde og kun noget for folk som ikke har andet at lave. De tager grundig fejl. Rugbrødsbagning er for ALLE. Men indrømmet, det er skønt med en god kraftig røremaskine og har man det ikke, jamen så glæd dig til sommer, hvor du kan flashe et par monster flotte overarme.

3 kommentarer:

  1. Det er til gengæld mange år siden jeg har bagt rugbrød af surdej, men det er også mange år siden vi "kun" blev to i husstanden, og med mit halve stykke dagligt, så har jeg fundet alternativer :-)

    SvarSlet
  2. Ja ok, det forstår jeg så godt.

    SvarSlet
  3. Tak for indlægget - jeg bager "Den skaldede koks" rugbrød, - længe siden jeg har bakset med rugbrødsdej, men vil fluks købe ind til det og komme igang igen :-)

    SvarSlet