den anden vej og ja, det er så i dag, at vejen går retur igen mod Køge. jeg har haft nogle dejlige dage her i Ribe, med godt vejr, glade gæster, gode gaver og især nogle dejlige dage med min vidunderlige pige Izabel.
Det samme sker bare hver gang når jeg skal rykke mig op og pakke sammen. Jeg gider ikke rigtig. Jeg bliver vemodig og trist, for hver eneste gang, skal jeg sige farvel til nogen af dem, som jeg holder aller mest af. Kun for en tid, javel, men ondt gør det altså hver gang. der er en lille grad af skizofreni over dette liv. Der er fantastiske muligheder, det ved jeg og er meget taknemmelig over, at få lov til, trods den store afstand, at følge sit barnebarn SÅ tæt og SÅ ofte er jo en gave, men de mange gange afsked fylder altså også, men dem må jeg jo tage med. Jeg savner hende straks hun går ud af min dør. Hun fylder utrolig meget, på den gode måde. Liv, sjæl, glæde og varme er hvor hun er og det bliver kun bedre med årene. Vores samtaler får mere alvor og substans. Hun har tilliden og jeg hører også om de mørke sider. det er en stor gave og et privilegium.
Vejret er igen i dag fantastisk smukt og skulle give basis for en dejlig tur gennem landet.
Det jeg savner mest når jeg er her, er de sparsomme billeder, jeg får lov at vise. Måske kommer der et par mere fra et smukt forårs Danmark. Vi får se.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar