Når livet er langsomt

Sådan er det at være i Ribe. Være alene og have tiden og dagen for sig. Jeg når ingenting og en hel masse på en og samme tid. Stå op når jeg vågner helt af egen kraft. Løbe/gå/lunte en tur med musik i ørene. Stoppe og købe lidt godter med hjem til morgendagens gæstebud. Drikke en latte og læse avisen på cafe`og lunte hjem igen i adstadigt tempo. Vaske de tilsmudsede ruder. Drikke mere kaffe. Blogge, sy lidt strik sammen, læse mere avis, stadig med løbetøjet på og uglet hår. Dagen ligger lang, åben og ubrugt foran mig. Først til spisetid forventes jeg omklædt til en aften i godt selskab og god mad ude i byen. Sådan nogle dage findes altså også når man giver sig selv lov og griber muligheden for det.