mandag den 16. maj 2011

BORNHOLM, BORNHOLM, BORNHOLM

Du´den dejligste ferieø.............Det kan vi nu skrive under på. En FANTASTISK weekend har vi haft på øen. I Snogebæk var vi, med skov og strand og røgeri, med SOL OVER GUDHJEM, Snogebæk pensionat, som jeg mere end almindelig varmt kan anbefale. Fint værelse, med egen lille terrasse, opvarmet svømmebassin og den mest overdådige morgenbuffet, vi længe og sjældent har mødt.




Bruden, som vi alle jo var spændt på at se, var dejlig og sød og så klædte hun vores ven noget så godt. I strålende sol, blev de viet i hendes forældres have. Meget smukt og meget romantisk. Og så var der festen, som blev holdt i FOLKETS HUS, med en kok, som kunne sit kram og mere til, ikke mindst, på under fem minutter, at trylle en rigtig lækker vegetartallerken frem, så ingen kunne se, at den ikke var planlagt i forvejen.
Til dansen var oplinet det mest over lækre rockband, som spillede røven ud af bukserne og fik os på gulvet fra start. Jeg sad ikke ned i de fire/fem timer de spillede. Jeg er ret sikker på, at den Bornholmske del af fest deltagerne, ikke lige glemmer vennerne fra Køge lige med det første. Vi slog vist Krølle Bølle lige de par dage.Vi var i den grad rejsende i fest og farver, glade mennesker, sjov, sang og dans. SÅDAN!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar