torsdag den 19. maj 2011

Jeg er sku lidt stolt.

Lidt stolt og MEGET tilfreds og RIGTIG glad. Jeg har nu i de sidste fjorten dage, danset en eller flere former for dans HVER eneste dag og løbet hvad jeg kunne. I dag kunne jeg for anden gang, løbe 15 minutter i træk uden det mindste lille gåtrin. Ikke imponerende for en hardcore løber, men kæmpe stort efter en herpes virus, som havde kvalt alt hvad der lignede kondition og ydeevne i min krop. Jeg er stadig på medicin, men det går bare stærkt fremad med mig nu og jeg nyder det. På tidspunkter var jeg oprigtigt bange (panisk angst) for, at jeg udviklede KOL eller om jeg nogen sinde igen ville blive i stand til, bare at gå en tur i raskt tempo igen uden at være ved at dø af luftmangel.Jeg er vel ude på den anden side nu. jeg danser i fuldt tempo og løber nu også i fint tempo og stadig med luft i lungerne. den slags bliver man meget taknemmelig for, når man har prøvet at gå næsten død. Nu kan jeg igen nyde motion, både yde og nyde på samme tid. Det er stort og dejligt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar