Et` er sjov.....

fest og farver, som i studenterglæde og festivitas. Noget ganske andet er alvor, som i for tidlig død, ulykker og familiers store tragedie. To sider af samme sag LIVET. Her fejrer vi de glade studenter og er ved at løbe over af stolthed for deres præstationer, et andet sted, lige om hjørnet, sørger man og er ved at gå midt over af sorg og fortvivlelse. Vi holder fest, de holder begravelse. En af "vores" kommende studenter døde før det endelig begyndte. Pinsenat/morgen i en bilulykke. Urutineret chauffør, for høj fart og sikkert sjov og glæde og latter, blev sidemandens død. 19 år. Så tidligt og hurtigt kan det gå. Et skår i glæden, en uventet dyster alvor, men jo også, desværre, en del af livet, sneg sig ind blandt vores unge mennesker. Den sker hele tiden, desværre, men jo som en konsekvens af at leve og det må man jo sige, at de unge gør. Lever for fuld skrue. De er urørlige, usårlige og udødelige, lige indtil det måske går galt. Som regel går det jo godt og bliver til sjove og skøre minder, men sommetider, går det galt, og så er det fatalt og helt forfærdeligt. I går var der begravelse og kirken var fyldt til randen, blandt andet af nyslåede studenter. Smilene var væk og øjnene løb over af tårer. Der manglede en i flokken. De var stille og dybe. For dem kommer hverdagen hurtigt igen, sådan er livet jo også. For forældrerne er alt kaos. En af de vigtigste brikker i deres liv er væk. Væk for altid. De skal aldrig mere....... Altid og Aldrig bliver ord som de støder på meget ofte den næste tid. Jeg vil tro, at der var så meget, som de gerne ville have sagt og gjort, måske også ting, som de ville have gjort anderledes eller ikke sagt. Det er alt samme for sent nu. Jeg aner ikke hvordan det er at være i deres sted. Jeg har jo heldigvis aldrig været der. Kan kun gisne. Føle/medføle. Glæde mig over at det ikke var i min familie, min søn, en del af mit liv og så kan jeg sende mine varmeste og dybeste tanker mod de stakkels mennesker og håbe på, at der tales sandt, når man hævder, at tiden læger alle sår. Ikke fjerner, men dulmer. Jeg håber for dem, at de igen får greb om livet og kommer videre på deres måde.