mandag den 20. juni 2011

TRYLLE, TRYLLE, TRYLLE

Man tager afsted søndag formiddag, for at tage til barnedåb. Var helt på det rene med, at det ville blive lidt af en tåreperser. Faderen til dåbsbarnet er søn af min afdøde bror. Dåben skulle foregå i min hjemegns kirke, hvor de fleste af os er både døbt, konfirmeret og mange gift. Her ligger min bror også begravet. Barnet skulle døbes samme navn, som min bror havde. Der var lagt op til pres på tårekanalerne. Den helt store overraskelse kom, da de unge forældrer ankom til kirken, iført strålende øjne, ny habit og hende i smuk brudekjole. Sådan tryller man lige en festlig dag om, til en endnu festligere dag. Barnet blev døbt uden skrig og skrål, moderen forsvandt under næste salme og kom ind igen, som smuk brud ved sin fars arm. Gommen sad, meget rørt, og ventede på sin smukke brud, sammen med sin lille søn. I stedet for at sidde alene, eller vælge en ven eller anden person i stedet for sin far, havde han valgt, at sidde sammen med sin søn. Spørg lige om der var klumper i mange halse og våde øjne.


Bagefter ventede festpyntede lokaler, lækker mad og dans. Se det var et rigtigt eventyr!

1 kommentar:

  1. Jamen det tror jeg på - det med tårekanalerne og klumperne i halsen. Jeg bliver da helt bevæget bare af at læse din beretning.

    SvarSlet