torsdag den 14. juli 2011

GRATIS SIV

Hvis nogen lige står og mangler lidt siv til nye sivsko eller lignende, skal i bare komme og hente helt gratis hos mig. Det er bare en anelse fugtigt. I dag var dagen, hvor jeg ikke længere kunne slippe fri. Nu måtte jeg bare igang fra en ende og fortsætte til en anden ende var nær. Klinikken skulle have den helt store tur. På grund af fugt, skulle mit stråtæppe af og ALT skulle vaskes og støvsuges. Er i klar over hvor meget sådan et tæppe med fugt vejer. Det er edder brodere mig tungt kan jeg hilse her fra og sige. Jeg har ved egen kraft løftet og flyttet rundt på samtlige møbler. det kan mærkes i kroppen, men nu er jeg færdig og klinikken lyser og skinner og er hele besværet værd.
I morgen må Ikea frekventeres. Passende beskæftigelse til endnu en regnvejrsdag. Nye fine små kludetæpper står på ønskelisten og der er Ikea jo altid leveringsdygtige, til rigmelige priser.Ikea er faktisk et af de eneste storbutikker, som jeg endnu aldrig er løbet skrigende ud fra, men til stadighed er vendt tilbage til. Det er vist noget med varene, lyset og luften og noget med, at jeg kan finde rundt og falder for det meste og føler mig velkommen og der er plads og orden i sagerne. Alt det håber jeg også at der er i morgen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar