fredag den 15. juli 2011

Jeg.....en skide smartass

Ja det sagde damen i Ikea da og så må det vel passe. Jeg havde formastet mig til, at stå for tæt på hende mens hun pakkede sine varer og det skulle jeg så bare ikke, blev der sagt. Fair nok, godt ord igen, undskyld og tak skal du da lige ha for et sommerhumør. Sådan var det over hele linien. Både kunder og ansatte vrissede og bed fra sig. Mon det har noget med vejret at gøre? Nu har jeg sku ferie og så har vejret fandme bare at arte sig, så jeg kan få oplevet noget i en fart. Måske viste det sig lige der, sidst i den første ferie uge, at manden faktisk er noget dummere, end man huskede ham fra sidst man holdt fri med ham. Måske er ungerne bare gået hen og er blevet lige så pisse irriterende, grimme og larmende som alle andres dumme unger, selv om man i sin pureste ungdom mente man havde løsningen på den slags og lovede både sig selv og andre, at sådan bliver mine børn bare aldrig. Måske var Ikea heller ikke lige den store wellness oplevelse som man syntes man havde fortjent. Hvad ved jeg? Venindens og mit eget humør forblev intakt, men vi søgte også ret hurtigt mod venligere og mere fredfyldte destinationer. Tæpperne jeg kom efter var udgået i denne uge, men jeg fik da en ny måtte (til gulvet) og et myggenet og nogle rammer. Ikke den store shoppe oplevelse. Jeg har gjort det bedre før.

2 kommentarer:

  1. Hej. Tror bare at du m.h.t. IKEA skal tænke positivt. Den sure dame har sikkert bare fejlet noget, som hun ikke ønskede at andre også skulle pådrage sig :o) Og ja, humøret har sgi noget med vejret at gøre. En enkelt dags regn kan de fleste klare, men vælter det ned i dagevis, så sætter det sine spor og mænd og børn bliver pisseirriterende. Til gengæld er der ikke grænser for, hvor glade vi bliver, når solen titter frem. Hav en dejlig dag. Jette

    SvarSlet
  2. Du har da helt ret Jette. I går var det bare masse depressionen som hærgede i Ikea.

    SvarSlet