Er de farlige?????

Den hyggelige fredagstur med Niecen i københavn, bød også på Pan dans. Danseopvisning, udført af homoseksuelle par. Bør man blive bange for den slags? JA, AFGJORT JA. De dansede røven ud af bukserne, fyldte "gulvet" ud og mere til og dansede med hele kroppen, så man skulle passe på ikke at stå i vejen i danseretningen. Det kan jo godt være farligt at blive væltet omkuld på de bare og hårde fliser, så jo, der er da noget at være bange for. Ud over den lille og meget minimale risiko, er der vel ikke rigtig noget at være bange for......eller er der? De ser nærmest ud som os andre og lever mig bekendt, fuldstændig lige så sjovt/kedeligt som os. De hverken slår eller bider, viser usømmelige ting frem lige i synet på os andre. De prøver ikke på at "omvende" andre, prædiker ikke om deres seksualitet. Det de gør, er "bare" at stå ved det og den de er, med alt hvad der til hører og at der stadig er brug for Pride og Pan dans og store optog med fuld skrue og mediedækning, fortæller jo bare, at de desværre, stadig har behov for at gøre opmærksom på det problem, at det stadig er et problem at være anderledes i verden og DESVÆRRE også lige her i vores eget lille smørhul. Fedt at de gør det. Fedt, at de gider. Fedt at "de gamle" gider støtte de unge/ny/udstødte. Jeg tillader mig altså, at have min egen holdning til problemet. Jeg tror ikke at det er vores andres FORDOMME de lider under. De færreste af os reagerer længere på gamle fordomme som sådan, bare forde......lige her stikker det meget dybere, tror jeg. Homoseksuelle prikker til min egen angst, min egen usikkerhed, ikke mindst usikkerhen på hvem og hvad jeg egentlig selv er. For når "sådan nogen" findes, selv i de bedste familier, kan det jo også ske i min, eller for mig selv og ville jeg selv være SÅ stærk, at jeg ville kunne leve i en verden, hvor der også levede mennesker med SÅ stærk angst som mig selv. Mennesker som end ikke tør tale om deres egne følelser, men i stedet bliver nødt til, at gribe til den laveste fællesnævner som stumpt våben. Der inde i den fastfrosne krop og sjæl, der bor den egentlige stakken og det er synd og skam. Måske skulle vi lave en Pride for bange og sarte sjæle. Alle dem som i virkeligheden er rystende bange for sig selv.
Personligt har jeg det imod bøsser, at de ofte ser så hamrende godt ud og er så lækre og velplejede, at man som kvinde kun kan blive sur i skralden over uretfærdigheden. Ok, jeg er jo ganske godt gift, men alligevel, bare sådan generelt altså.