Jeg er klar.

Klar til at danse mavedans igen. Jeg har holdt ferie hele Juli og til nu, så jeg er mere end klar til at tage tråden op hvor jeg slap.Jeg er igang med en lang og ret svær dansekoreografi. Der er meget som skal læres, huskes og øves igen og igen og igen og..........På skolen danser jeg sammen med min lærer, som sætter et lille stykke mere på hver gang. Jeg øver så videre hjemme foran spejlet, som regen dagligt og sådan bliver vi ved til den sidder der og SÅ går vi ellers igang med at rette på holdningen, en lidt for drejet hofte, en hånd som vender den forkerte vej, hovedet måske lidt mere løftet, hvor der skal smiles, kigges ned eller op og ja sådan er der altid noget som kan justeres. Når den endelig sidder lige i skabet, så består arbejdet i, at finde min egen stil/nerve/udtryk, men det kan først komme, når melodien sidder helt fast på rygraden og du kan dansen i søvne. Første del er god motion og hårdt arbejde, anden del er mere øvelse og meget leg og SÅ er man klar til at spille sammen med/op til sit puplikum. Jeg er lige nu, med denne dans, meget langt fra puplikum og leg, jeg er lige der, hvor der bare skal øves, øves og øves om igen, der er ingen nemme løsninger. Hver gang en ny bid lykkes er en kæmpe sejr og sjovt, jamen det er det hver gang.