mandag den 15. august 2011

Verdens Bedste Brød.

Som lovet, får i lige min egen modificerede udgave af det gode og lækre brød. Det oprindelige, bliver naturligvis mere let og luftigt, da jeg jo vælger mindre hvedemel og vælger de grovere sorter. Jeg er selv ret godt tilfreds med brødet, som stadig er let at lave og kræver et minimum arbejde. Ok, det tager tid, men når man tager natten til hjælp, er det vel ikke et stort problem.
Man kan/må ikke sige, at Spelt mel er Glutenfrit. det har bare vist sig, at DE FLESTE/MANGE Glutenallergikere/intolerante bedre kan klare denne gamle urhvedesort. Personligt tåler jeg den fint.

                                    
                             Verdens Bedste Brød med modifikationer.

En ært stor klump gær udrøres i 3 dl kold vand og 2 dl øl.
Tilsæt 225 gr fin spelt, 200 gr grov spelt , 200 gr grahamsmel, 100 gr, 5 korns blanding /din egen blanding og 2 tsk salt.
Rør godt så alt bliver vådt.
Hæver på køkkenbordet i minimum 12 timer.
Tages ud på meldrysset bord og foldes tre gange  og hæver videre i 2 timer.
Varm ovnen GODT op på 250 grader. Den skal være gennemvarm. Under opvarmningen stiller du en støbejernsgryde med låg/en stegeso/tagine i ovnen, så også dette bliver RIGTIG HOT.
brødet lægges i gryden(eller hvad du valgte) og bager 30 min med låg og 15 min uden låg.
Tages ud og køler min. 20 min.

                                                  BRØD MED LIDT MERE FUGT!

For at opnå lidt mere fugt, bagte jeg endnu et brød, som jeg tilsatte 3 dl vand og en hel øl samt en ordentlig røvfuld æblemos af min egen friskkogte. Ellers samme procedure.
God fornøjelse!



Begge brød er rigtig lækre til the og ost/pålæg, eller sammen med en varm grøntsagssuppe og holder sig fint et par dage. Ikke her i huset, der har vi spist det.
Jeg kan kun anbefale stegeso/tagine, da jeg er vegetar og laver mange gode retter i den slags, men til alle kødsisere, kan jeg love, at en steg, langtidsstegt i tagine, liggende på grove rodfrugter tisat en god stærk øl, er Herremad så englene synger.

1 kommentar:

  1. Hej!

    Din blog har fanget vores opmærksomhed på grund af kvaliteten af de opskrifter. Vi ville være glade, hvis du ønsker at deltage i Findeopskrifter.dk, så vi kunne oprette forbindelse til den.

    Findeopskrifter.dk er en søgemaskine, der samler de bedste danske madlavning blogs fra internettet.

    Flere hundrede blogs er allerede registreret her og drage fordel af den trafik, vi sender til deres websteder.

    For at deltage Findeopskrifter.dk, bare gå til http://www.findeopskrifter.dk/kom-med-i-madblogstoppen

    Hav en dejlig dag!

    Med venlig hilsen
    - Elin, Findeopskrifter.dk

    SvarSlet