Dirch

Som på jorden, således også i himlen, ku man fristes til at sige. I virkeligheden og nu også på film, løber Dirch med opmærksomheden. Faktisk ganske uberettiget, for skal man tro hvad man har hørt og hvad den aktuelle film viser, var Kjeld Petersens liv da en lige så stor tragedie som Dirchs. En tragedie, som vel udleves i mange menneskers liv. Tragedien som består i, at man ikke tror på sig selv. Ikke forstår sit eget værd og derfor, bliver sin egen værste fjende. En voksen, med et grædende barn indeni. Klovnen, som skriger på MOR/FARs annerkendelse. Den alt fortærende usikkerhed som æder mennesker op inde fra. Den usikkerhed kender jeg ganske udmærket fra mit eget liv, fra mange jeg holder af og fra mit job. Her i filmen vises den for fuld udblæsning på storskærm. I al sin gru og grusomhed.
En meget tankevækkende film. Man går stille og fyldt med tanker fra biografen.

I øvrigt spiller Nicolaj Lie Kaas rollen helt fantastisk. Han rammer nerven lige der hvor den gør mest ondt. Respekt for ham.