fredag den 16. september 2011

Et nyt kapitel.

I går/i nat skrev vi overskriften til et nyt kapitel. Dette valg, handlede jo ikke kun om rød kontra blå blok. Så naiv er jeg ikke, at jeg tror, at man med et knips vågner op til et helt nyt land, et nyt liv eller noget. Det jeg hæfter mig ved, er alle de parter, som også kommer på banen som forhandlingsparter, som ide´magere. Se det syntes jeg bliver spændende. I den forbindelse bemærker jeg også lige med stolthed, at der foruden Helle, står andre spændende, stærke og handlekraftige kvinder på scenen som feks Margrethe og Johanne. Skal vi odse på navnet Johanne? Jeg tror vi snart ser mange nye små Johanner.
Spændende hvad en ny åben og samarbejdsvillig regering kan føre os til. Lad os dog for pokker give dem en chance, lad os spille med og tro på det. Jeg ser til med forventning.
Det nye kapitel er også skrevet i Danmarkshistorien, med landets første kvindelige statsminister. Det fører os direkte frem til kapitlet i verdenshistorien, hvor endnu en ud af få, kvindelig statsleder sender signal til alle verdens kvinder om, at jo det nytter at kæmpe. Vi gjorde det og så kan i også. Vi står bag jer og går foran.
Det helt store, var kapitlet i bogen om kvindekampen. Kvindernes ret til ligeværd og ligeret og retten til personlig frihed i såvel handling som tanke. Åh hvor det glæder mig.
På hundrede år, har kvinder kæmpet for, at Helle i nat kunne kalde sig statsminister. Ved fælles kamp og støtte er vi nået her til.
Det er ikke længere siden end 1904, at en kvinde blev arrasteret i New york, for at ryge offentligt.
12 marts 1909 stemte danske kvinder første gang ved et kommunalvalg.
1 oktober 1973 Indførtes loven om retten til fri abort i danmark.
1 april 1976 trådte bistandsloven i fraft i danmark.
27 august 2006 indførtes loven om lige løn mellem kvinder og mænd.
I kølvandet på kvindernes kamp, kom også kampen for andre hårdt trængende grupper, minoriteter, som også fik mod til at stå frem, gøre opmærksomme på sig selv og kræve deres ret. Ingen nævnt, ingen glemt, men der var mange, som måtte kæmpe sig ud af deres skygge tilværelse i et alt for fordømmende land.
Jeg håber, at skridtet med en kvindelig statsminister, også var skridtet mod et mere åbent og tollerant danmark. Et land hvor vi passer på os selv og hinanden og igen vender blikket ud mod verden. Åbner vores øjne og hjerter for "de fremmede" og byder nye udfordringer velkommen.
Velkommen til et nyt kapitel!


Her i huset serverede det yngste skud på stammen rød sodavand med vodka før vi kastede os ud i valget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar