Hvad sker der med det der rollespil?

Sådan en stille solrig lørdag formiddag som i dag, er Lovparken, vores lille oase i centrum, fyldt med voksne mænd som leger. De leger med hinanden og med en masse børn, som vist ikke engang er deres egne. Det kan man da kun tage hatten af for. Bevar mig vel. Jeg gider jo ikke selv bruge min lørdag på andres unger og havde jeg selv nogen i legealderen, sad de sku nok bare foran en pc og stenede. Alle får her både brugt fantasien og kroppen og får en masse motion og frisk luft. Så vidt og så hamrende misundelsesværdigt godt. MEN, hvor kom det der rollespil ind i billedet, i en sådan grad, så man ikke bare leger det, men er det? Det er jo ikke bare nogle børn som klæder sig ud og leger nogle timer, tager kludene af  og er sig selv igen. For de voksne foregår der en helt anden leg. Her er legen alvor. Man er simpelthen den identitet man får via spillet. Man anlægger mystiske skæg, får pircinger, horn og andet lir og klæder sig i en lidt anden stil, end Hugo Boss lige havde så meget som drømt om. Jeg kunne her sagtens lige indsparke nogle meget triste historier om rollespils frygtelige konsekvenser for unge mennesker med svag jegfølelse og bla bla bla, som jeg tidligere har stiftet bekendskab med, via mit prof liv som socialpædagog på behandlingshjem. Det bliver en anden dag, hvis jeg gider. Jeg er slet ikke ude på, at vurdere disse mænds eventuelle personlighedsforstyrrelser eller andet psykospam. Jeg undrer mig bare over hvad jeg ser. Tager det til undrende efterretning. Og, fatter ikke en skid af det hele. Skidt pyt, de hygger sig, ungerne er aktiveret, mændene var glade og det er da bedre end hvis manden hver lørdag drikker sig i hegnet på bodegaen og tæver kone og børn. Stillet sådan op, foretrækker jeg da klart en mand i kjole, med et par horn, en spøjs kjole og et gummisværd, ingen tvivl om det.
På den anden side, blev jeg muligvis lige der, bare lesbisk. Jeg ville nok hellere have, at min mand så var en lækker kvinde i en smuk velsiddende kjole og i øvrigt gerne uden andre horn, end det hun somme tider ku have i siden på mig.