lørdag den 1. oktober 2011

Så er det ude.

Julebutikken er nu en helt kendt nyhed. Nu ligger den både på hjemmeside, på facebook og på over hundrede breve, klar til at blive postet. Folk fra Blogland er også MEGET velkommen. Ingen købetvang, men masser af hygge med GRATIS kaffe og jule the. Skriv det endelig i kalenderen eller bag øret. Jeg håber bare at vi ses.
Jeg er jo ikke lige frem nogen ørn på pc og har da også ofret det meste af dagen på sagen.
Når nu jeg var ved tasterne, er der også røget en ordre afsted efter visitkort i hele to størrelser og fine klistermærker med print om mig. Jo jo jeg har skam selv designet skidtet. Sådan noget gejl har jeg ret svært ved at overskue, så måske og måske ikke kommer al tekst med og hele billedet og der er vist også noget med forskellige farver på for og bagside. Jamen man kan jo ikke være god til alt. Jeg satser stort, håber på det bedste og tjaaaaa, ellers går det hele jo nok alligevel og så har jeg jo lidt erfaring til en anden gang.
En lille solstråle tittede lige forbi, i skikkelse af mit kommende Gudbarn, som ikke var helt vel tilpas og havde feber. Hun blev lige healet og drog glad, tilfreds og stort smilende afsted igen. Håber det holder til i morgen, hvor det store slag skal slås. Jeg er så klar som jeg kan blive. Alt er pakket og lagt klar til den store dag. Jeg glæder mig til opgaven og går til den med glæde og stolthed.

2 kommentarer:

  1. Hej Stella.
    Nyd dagen i morgen som gudmor, jeg glæder mig til at høre om dagen.
    Kærligst Sussi

    SvarSlet
  2. Tak Sussi. Jeg glæder mig rigtig meget.

    SvarSlet