Helt der ude har jeg været i dag. I hele tre timer vadede jeg rundt i skoven med en dejlig dame, som havde meget på hjerte og så glemmer man jo lige i farten også at holde øje med detaljerne. Bagateller som, hvor drejede og hvad har vi passeret og sårn. Til sidst gik vi i cirkler og pludselig var det mere end almindelig tusmørkt. Inde mellem granerne mødte vi heldigvis en mand, som godt gad vise vej og oven i købet give følgeskab til vi var på rette kurs igen. Mens der endnu var lidt lys, nåede vi, mellem alle ordene, lige at kigge op og nyde de helt vildt smukke farver.
Hvorfor så vi næsten ingen dyr på så lang en tur?????? Tja hvorfor mon? Måske kræver det, at man lige holder kæft et øjeblik og det gjorde vi ikke et eneste sekundt i tre stive timer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar