tirsdag den 15. november 2011

KLODSMAJOR.

Som i ved, er der jo ligefrem en lov, som handler om at alt hvad der kan gå galt, gør det. Den lov er jeg åbenbart under indflydelse af. Nu er min gode gamle MAJOR symaskine gået i stykker. den nægter at sy andet end ganske ubrugeligt kludder af værste karakter. Ikke just pynteligt på en lille julekjole. Samme kjole, som nu er blevet vendt gennem et lille hul i foret og presset hele vejen rundt. Lige klar til den fine kantstikning, som jeg jo nu ikke er i stand til at præstere. Når jeg nu lige var igang med det glohede jern, kunne jeg jo også lige så godt brænde lidt af den fine blondekant af. Hold nu kæft hvor den kjole ikke lige vil lykkes for mig. Men det skal den altså. Jeg har da heldigvis fritimer i morgen, og dem kan jeg da lige bruge på, at se på en ny maskine. Jamen hvad gi´r i. Majoren er jo kun lidt over tyve år. Købt på super tilbud i Brugsen. Leveringen fejlede et par gange, så inden den endelige overtagelse, havde min mand fået et par yderligere nedslag og gode flasker rødvin, men derfor kunne maskinen vel godt have holdt tyve år mere. Jeg er jo som bekendt ikke den store nyhedshaj ud i maskineri og tekning og holder mig helst til det gode gamle, kendte og sikre, når jeg endelig får lært en finesse eller to. Majoren er enkel og forståelig og jeg har allerede svedperler på brystet over hvad der venter mig i teknikverden i morgen. Jeg håber der stadig findes enkelhed og gennemskuelighed i den branche og så satser jeg på teknisk oplæring og lovning om, at jeg må komme igen og spørge i én uendelighed, lige til sidste knap er forstået. Sådan lige som hos mobilmanden. Denne gang svigter jeg Brugsen og kaster mig over en specialforretning og håber på specialviden og voksenpædagogisk flair.
problemet med kjolen er bla, at den skal bruges som behørig julepåklædning til Olga, når hun om kort tid, vil entrere min julebutik. Vil man have fat i de unge kunder, må der lidt ekstra til og altså her en kjole.

3 kommentarer:

  1. Hej Stella.
    Øv, med den gode gamle Major - men sådanne herligheder må man aldrig smide til skrot. Jeg vil gerne kigge på den, og måske finde en aftager (sød pige), som kan få gavn af den, hvis jeg kan få den til at virke.
    Knus og held og lykke med at læse brugervejledning til det nye vidunder af en maskine.
    Sussi

    SvarSlet
  2. Tak. Ellers go idé, men maskinen er altså kaput og vil koste rigtig meget at få lavet. Desværre.

    SvarSlet
  3. Ej du har nok smidt alt ud, men jeg leder efter spoler til netop denne maskine, har du måske dem liggende stadig? Du kan fange mig på 23644538.

    SvarSlet