søndag den 29. januar 2012

Den der hopper jeg sku ikke på.

Der er koldt som ind i helvede, skriver jeg, og tænker, at mon der lige der netop er stegende hedt?
Vi gik tur i går og næsen var, seriøst, ved at fryse af mig. Jeg fik ondt mellem ørene og halsen, som helt tydeligt hænger sammen, ved jeg så nu. Jo jo, man kan altid lære nyt, hvis man har øjnene (og munden) åben.
Jeg har lovet mig selv, at i dag bliver jeg inde i varmen. Øver noget dans, kaster en knude i ovnen og strikker lidt babypint, mens manden glor efter en bold. Bagefter vil jeg belønne ham for hans medleven, med noget lækker mad, som jeg lader lave sig selv, med et minimum af hjælp fra min hånd.
Jeg vil ikke ud i kulden, men så finder vejrguden på billige kneb, som at drysse hele min by over med fin puddersne. Den slags, som jo giver sådan en god baggrund for skovture, men når jeg har sagt nej, så mener jeg altså ja NEJ og derved bliver det. I dag er indedag BASTA!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar