onsdag den 11. januar 2012

Plus/minus.

I dag er der nøjagtig en måned til svigerdatterens termin.
Når jeg tænker på det spirrende liv som snart dumper ned i min turban, bliver jeg ligesom perlende champagne i maven. Tænk om en måned er jeg farmor til to dejlige piger.
Den store har proglameret sin ankost i sin vinterferie i uge syv. Hun agter, at sætte sig i toget, alene for første gang og lade sig transportere til farmor og retur blandt andet med en barselsvisit for øje. Det er godt nok sejt gjort af en pige på kun ti år. At tage sådan en beslutning på egen hånd, fordi.....ja fordi hun gerne vil byde en lille kusine velkommen til verden. Det er sku da klasse, hvis man vil høre min mening.

6 kommentarer:

  1. Uha, jeg får også travlt med at hæfte ender.
    Jeg glæder mig også til at det lille vidunder kommer til verden.
    Sussi

    SvarSlet
  2. Jeg har stadig til gode, at få børnebørn - det må være så skønt.
    Uh, jeg husker den kildren i maven, når jeg som 10-11 årig selv skulle med færgen over Århus-Kalundborg. Sat på i den ene ende af forældre og hentet i den anden af morforældre og vise versa. Det var stort. Og der var ikke noget der hed mobil, hvis man blev utryg undervejs. Det er der jo idag, så man kan være i kontakt det meste af vejen.

    SvarSlet
  3. Ja ik´Sussi. Det bliver da dejligt med sådan en lille fin pige mere i familien.

    SvarSlet
  4. Ih ja Dorit, jeg husker også mine egne ture, som dog kun var med bus. Spændende og skræmmende på samme tid. Det er en god tryghed med mobil nu til dags. en dejlig sikkerhed. Izabel er en ret cool type som ikke er bange anlagt, så hun kan også klare små udsving er jeg sikker på, men rart med en livline er det nu.

    SvarSlet
  5. Hun er mega sej - hvem mon hun har det fra?

    SvarSlet
  6. He He. Dem er der faktisk flere af i hendes familie Anette.

    SvarSlet